- Det er dejligt, at hun er tilbage
TV 2 SPORTs håndboldekspert Peter Bruun Jørgensen giver karakterer til de danske spillere og landstræner Jesper Jensen efter sejren over Montenegro.
Fantastisk triumf for kvindelandsholdet og hele dansk kvindehåndbold – nu står de igen i en stor finale for første gang siden 2004. Og det er fuldt fortjent.
Det var et dansk landshold, der lige skulle indstille sig. De var bagud 3-6, men derfra kom der styr på kampen, og de dækkede godt op.
Derfor kom der også en klar dansk føring over Montenegro, der prøvede at styre tempoet og spille hårdt.
Det blev mere spændende i anden halvleg. Danmark spillede hårdt og fik styr på kontraen, mens de montenegrinske spillere blev mere trætte.
Med en lille smule skarphed havde der ikke været tvivl om spændingen, for Montenegro gav ikke op. Men nu er Danmark i EM-finalen.