EM håndbold

- Det er ikke gået op for mig, siger Burgaard

Den danske bagspiller var ellevild, da finalen var sikret.

De danske spillere var rørte, og man forstår dem godt.

Danmark er i den første finale ved en slutrunde siden 2004 efter sejren i EM-semifinalen over Montenegro, og derfor var Louise Burgaard fuld af begejstring.

- Det er ikke gået op for mig. Vi har været med til at skrive historie, men vi vil endnu mere. Alt jeg tænker på er pokalen lige nu.

- Jeg har stået i fem semifinaler, tror jeg, og vi har ikke formået at tage det sidste skridt, og det gjorde vi i dag (fredag red.), selvom Montenegro var godt spillende, siger Louise Burgaard.

Danmark vs. Montenegro
27-23
(14 - 10)
Topscorer
HoldSpiller(e)Mål
DanmarkEmma Friis7 mål
MontenegroDjurdjina JaukovicItana Grbic7 mål
Udvisninger
HoldUdvisninger
Danmark5
Montenegro4

Burgaard og Danmark møder Norge i finalen. Men for nu er bagspilleren bare glad.

- Jeg er så stolt af pigerne. De er så fucking seje, lyder det med et stort smil.

Danmark spillede sig fredag aften i EM-finalen efter en flot og hårdtilkæmpet sejr på 27-23 over Montenegro. Video: TV 2 SPORT

Du kan se finalen søndag på TV 2. Den begynder 20.30.