VM håndbold

USA's eventyr fortsætter: - Et stort skridt for håndbold i vores land

USA slutter som minimum blandt de 20 bedste hold ved det her VM efter sejren over Belgien. 32 hold har været med ved verdensmesterskabet.

USA's håndboldherrer skrev historie, da de i sidste uge vandt deres første VM-kamp i historien.

Og den lille eventyrfortælling fik sig et nyt, stort og flot kapitel mandag eftermiddag. Her vandt amerikanerne således meget overraskende over Belgien.

USA vs. Belgien
24-22
(14 - 12)
Topscorer
HoldSpiller(e)Mål
USAAlexandre Chan BlancoAboubakar FofanaSam HoddersenIan Hüter4 mål
BelgienRaphael KöttersSimon Ooms4 mål
Udvisninger
HoldUdvisninger
USA4
Belgien1

USA gik ind til kampen mod Belgien som store underdogs, og derfor er TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard da også yderst begejstret over den amerikanske sejr.

- Det er virkelig en historiefortælling, der kan bruges. Hele deres håndboldorganisation er på bare fire mand. Det er dejlige billeder.

- Og jeg forstår godt deres jubel. De leverer to sejre ved VM og en flot indsats mod verdensmestrene (Danmark, red.), som de mødte for blot 48 timer siden. Det er meget imponerende, lyder det fra Bent Nyegaard.

Amerikanerne jubler

I den amerikanske lejr jubles der selvsagt også over det historiske resultat.

- Det er fantastisk. Jeg er glad på alles vegne. Vi har arbejdet så hårdt den her turnering og inden for at komme hertil. Det er så fedt at få sejr nummer to. Det er en perfekt måde at slutte på.

- Det er et stort skridt for håndbold i vores land. Nu kender flere til håndbold i USA, fordi vi fik to sejre ved VM. Det betyder meget. Jeg håber, at vi kan blive ved med at forbedre os.

- Lige nu er der kun få, der følger med i håndbold. Måske er der flere om et år. Til den næste turnering håber jeg, at vi kan tale om håndbold som en stor sport i Amerika, siger Alexandre Chan Blanco til TV 2 SPORT.

Han bakkes op af Pál Merkovszky, der blev kåret til kampens spiller efter en stor præstation.

- Det var en meget emotionel kamp for mig. Vi lagde vores hjerter på banen. Vi ville vise, at vi kan slå et europæisk hold, og det gjorde vi. Det var vores mål. Jeg er meget glad, siger han til TV 2 SPORT og fortsætter:

- Jeg håber, det kan give opmærksomhed til håndbold i USA. Forhåbentlig vil sporten vokse. Der har været flere forsøg på at få håndbold til at vokse, men den her generation bliver den, der får det til at ske. Vi kommer til at gøre håndbold til USA’s næste store sport.

Slutter i top-20

Resultatet betyder, at USA ender i top-20 ved det igangværende VM i Sverige og Polen. En stort skalp for håndboldminiputten USA, der aldrig havde noteret sig for en VM-sejr inden slutrunden.

USA-sejren betyder også, at amerikanerne ikke slutter sidst i Danmarks mellemrunde:

VM 2. runde Grp. 4

VM 2. runde Grp. 4
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
15410174130+449
25401150118+328
35311171143+287
45203137160-234
55104113162-492
65005132164-320

Danmark skal i aktion senere mandag, hvor der venter en stor kamp mod Egypten. Her kan Danmark med en sejr snuppe gruppens førsteplads.

Se Danmark - Egypten på TV 2 PLAY og TV 2 mandag aften klokken 20.30