- Jeg har ikke ord for det, siger Pytlick efter endnu en kamp 'i overtal'
Opbakningen til de dobbelte verdensmestre har været så stor, at man skulle tro, at Danmark var vært for slutrunden.
Med 12.000 fans i ryggen spillede Danmark sig i VM-kvartfinalen som gruppevinder.
Støtten i Malmø Arena var igen så massiv, at det for de danske spillere føltes som en hjemmekamp.
- Det er altid fedt at spille en mand i overtal. Det føler man, at man gør, når man har sådan en opbakning i ryggen, siger Simon Pytlick.
- Det gør det lidt nemmere i nogle situationer, at tilskuerne er med til at buhe ad egypterne og sætte os i gang. Jeg har ikke rigtigt ord for, hvor meget jeg sætter pris på, at de kommer og hjælper os, tilføjer slutrundedebutanten.
Eller sagt på en anden måde: ”Det var en af de federe kampe at spille”, som Pytlick også formulerer det.
Mandag aften kunne Simon Pytlick og de danske fans juble over en sikker sejr pĂĄ 30-25 over Egypten. Sejren betyder, at Danmark er videre til kvartfinalen som etter i mellemrunden.
I modsætning til de gruppe- og mellemrundekampene skal kvartfinalen mod Ungarn ikke spilles i Malmø. Derfor greb Niklas Landin en mikrofon og takkede de danske tilskuere, inden de forlod arenaen i Malmø.
- I har været helt fantastiske. Det har været som at spille på dansk jord, lød det blandt andet fra Landin, hvis ord førte til højlydt begejstring på lægterne.
Danmarks VM-kvartfinale spilles onsdag.