Her er det officielle All Star-hold – Gidsel får særlig hæder
Mathias Gidsel er blevet kåret til VM-slutrundens mest værdifulde spiller.
Danmark er verdensmester for tredje gang i streg takket været enorme præstationer fra de danske spillere.
Det har også belønnet sig på det officielle All Star-hold, hvor slutrundens bedste spillere bliver hyldet.
Her har Det Internationale Håndboldforbund (IHF) peget på følgende spillere:
All Star-holdet:
- Målvogter: Andreas Wolff (Tyskland)
- Højre fløj: Niclas Ekberg (Sverige)
- Højre back: Alex Dujshebaev (Spanien)
- Playmaker: Nedim Remili (Frankrig)
- Venstre back: Simon Pytlick (Danmark)
- Venstre fløj: Angel Fernandez Perez (Spanien)
- Stregspiller: Ludovic Fabregas (Frankrig)
- Bedste unge spiller: Juri Knorr (Tyskland)
- Mest værdifulde spiller: Mathias Gidsel (Danmark)
I pressemeddelelsen har IHF forfattet følgende hyldest til Gidsel, der er blevet kåret til slutrundens bedste spiller:
- Gidsel er den blot anden danske spiller i historien til at vinde MVP-prisen ved et verdensmesterskab. Den første var Mikkel Hansen, der snuppede prisen i Spanien i 2013, Danmark/Tyskland i 2019 og Egypten i 2021, hvilket gør det til tredeje gange i træk, at Danmark modtager prisen.
- Den danske højre back, som også var MVP ved de Olympiske Lege i Tokyo 2020, sluttede VM som topscorer med 60 mål, og her blev han den kun den 21. spiller i historien til at nå denne milepæl.
Mandag skal håndboldherrerne fejres, når de vender hjem til Danmark. Du kan læse mere om planerne her.