IHF forklarer, hvorfor omstridt dommerpar skal dømme VM-finalen
Gjorgji Nachevski og Slave Nikolov og har fĂĄet finalen, fordi de er de bedst egnede til det, og der er ikke noget, der inkriminerer dem, siger IHF.
Hvorfor skal et dommerpar, der nævnes i en rapport om matchfixing, dømme VM-finalen mellem Danmark og Frankrig?
Dét og meget andet forsøgte journalister at få en forklaring på, da Det Internationale Håndboldforbund (IHF) – som sædvanlig – afholdt pressemøde på mesterskabets sidste dag.
Her var IHF-præsident Hassan Moustafa ikke til stede. Det var til gengæld blandt andre forbundets 1. vicepræsident Joël Delplanque samt dommerformand Per Morten Sødal.
- Sagen er ret gammel. Jeg har fuld tiltro til, at det her er blevet undersøgt grundigt af EHF og politiet. De har ikke fundet nogen grund til at sanktionere dommerne. Derfor er de uskyldige. Når vi har bevis for ting som matchfixing, tager det mindre end et sekund at beslutte os, siger IHF-dommerformanden.
- Jeg er ikke politimand
Han har valgt det nordmakedonske dommerpar Gjorgji Nachevski og Slave Nikolov til at dømme finalen.
Selvsamme rutinerede dommerpar nævnes i rapporten fra 2018 fra analysefirmaet Sportradar, som er en af verdens førende bekæmpere af matchfixing.
Det bekymrer dog ikke IHF-ledelsen, slog de flere gange fast søndag.
- Jeg har fuld tiltro til efterforskningen. Jeg er ikke politimand. Det er sĂĄ alvorligt, at det er en politisag, og nĂĄr vi ikke har noget fra dem, der kan inkriminere dommerne, er de med i turneringen som alle andre.
- Til spørgsmålet om, hvordan dommerne kan dømme finalen: Det er selvfølgelig, fordi de er de bedst egnede til det. De har gjort det rigtig godt, siger Per Morten Sødal til TV 2 SPORT.
IHF lytter kun til politiet og EHF
Dommerformanden bakkes op af IHF’s 1. vicepræsident.
- Mit svar er klart: For det første er linjen hos IHF klar: nultolerance. Jeg gentager: Hos IHF er der nultolerance.
- Jeg kan bekræfte, at der ikke er kommet informationer fra Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) eller politiet. Intet. Forstår du?
Komplimenterede reporters engelskkundskaber
Da TV 2 SPORTs reporter forsøgte at stille næste spørgsmål, blev han afbrudt af et kompliment fra 1. vicepræsidenten.
- Og sĂĄ vil jeg ogsĂĄ lige rose for dit engelsk.
Mange tak … kendte du til rapporten, før vi publicerede den?
- Nej.
Har du læst rapporten?
- Nej.
Hvorfor har du ikke læst rapporten – jeg går ud fra, at du har fået den tilsendt?
- Jeg gentager: nultolerance. Der er ikke kommet noget information fra EHF eller politiet.
Heller ikke dommerformand Per Morten Sødal, der også fik ros for sit engelsk af 1. vicepræsidenten, har læst rapporten.