Disse danskere topper Nyegaards karakterbøger ved VM
TV 2 SPORT har udregnet gennemsnittet af Bent Nyegaards karakterer til de danske spillere og landstræner Nikolaj Jacobsen under VM.
Danmark har vundet VM for tredje gang i træk.
På vej mod det historiske VM-guld har det danske landshold spillet ni VM-kampe, og det betyder, at TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard har lavet ni karakterbøger undervejs.
For at give et bedre overblik over, hvordan den enkelte danske aktør præsterede set over hele slutrunden, har vi udregnet karaktergennemsnittet for aktørerne på det danske guld-hold.
Når Nyegaard uddeler karakterer, kan han give fra 0-6, hvor 0 er dumpet, og 6 er høj klasse.
Top-5
- Nikolaj Jacobsen (landstræner): 5,22 i snit for 9 kampe
- Simon Pytlick: 5,125 i snit for 8 kampe
- Niklas Landin: 5 i snit for 8 kampe
- Mathias Gidsel: 4,889 i snit for 9 kampe
- Niclas Kirkeløkke: 4,75 i snit for 4 kampe
Landin scorede topkarakter flest gange
Ser man på antallet af sekstaller under slutrunden, må landstræneren nøjes med en andenplads.
Her er det nemlig målvogteren Niklas Landin, der topper listen med imponerende fem topkarakterer ved VM. Dem fik han i kampene mod Bahrain, Tunesien, Egypten, Ungarn og Spanien.
På andenpladsen ligger Nikolaj Jacobsen med fire sekstaller.
Her følger de resterende spilleres karakterer
- Kevin Møller: 3,83 i snit for 6 kampe
- Magnus Saugstrup: 4,625 i snit for 8 kampe
- Lukas Jørgensen: 4 i snit for 4 kampe
- Simon Hald: 3 i snit for 6 kampe
- Magnus Landin: 4 i snit for 9 kampe
- Emil Jakobsen: 4,375 i snit for 8 kampe
- Hans Lindberg: 2,66 i snit for 3 kampe
- Johan Hansen: 3,57 i snit for 7 kampe
- Rasmus Lauge: 4 i snit for 3 kampe
- Mads Mensah: 3,67 i snit for 6 kampe
- Henrik Møllgaard: 4,7 i snit for 7 kampe
- Mikkel Hansen: 4,5 i snit for 8 kampe
- Jacob Holm: 3,66 i snit for 3 kampe
- Lasse Møller: 2 i snit for 2 kampe
- Mads Hoxer: 2,5 i snit for 2 kampe
- Michael Damgaard: 3,5 i snit for 2 kampe
De danske verdensmestre landede i Københavns Lufthavn mandag eftermiddag, hvor de blev budt velkommen af skumtændere, der skød masser af vand hen over flyet i en æresportal.
Siden blev holdet hyldet af tusindvis af mennesker på Rådhuspladsen.