VM håndbold

Møllgaard irriteret over dopingtest: - Det ødelægger festen

Samtidig kunne han glæde sig over, at VM-trofæet igen skal med til Danmark.

Søndag aften kunne festen bryde løs.

Danmark vandt VM for tredje gang i træk, da Frankrig blev besejret med 34-29 i finalen.

Inden festen kunne starte, måtte flere danske spillere dog igennem en dopingtest. Det huede ikke Henrik Møllgaard, der ganske vist gav sine svar med et glimt i øjet.

- Jeg glæder mig til, jeg er færdig med det der dopingkontrol, der er dukket op for første gang i fire uger og så skal ødelægge festen.

- Når jeg er færdig med det, har jeg det endnu bedre. Jeg skal lige have tisset af, så er jeg der.

- Vi er omkring fem, der skal testes. De kunne godt have gjort det en af de andre dage. Vi var også hjemme i går (lørdag red.), lød det fra Henrik Møllgaard umiddelbart efter kampen.

Frankrig vs. Danmark
29-34
(15 - 16)
Topscorer
HoldSpiller(e)Mål
FrankrigDika MemNedim Remili6 mål
DanmarkRasmus Lauge10 mål
Udvisninger
HoldUdvisninger
Frankrig3
Danmark4

"Svært ikke at være glad"

Danmark kom godt fra land i finalen og var blandt andet foran 3-0. Ved pausen var danskerne i front med et enkelt mål.

Mod slutningen trak Nikolaj Jacobsens tropper afgørende fra, og præstationen glædede forsvarskrumtappen.

- Det er svært ikke at være glad lige nu over den her vanvittige slutrunde og præstation i finalen.

- Der venter en vanvittig dag i morgen (mandag red.), siger han.

Mandag skal håndboldherrerne fejres på Rådhuspladsen i København. Du kan læse meget mere om fejringen her: