Håndbold

Nu skal ligaen afgøres – disse kommer i slutspillet, siger eksperten

Det er særligt i tre opgør, at der for alvor er noget på spil i aftenens fulde spillerunde i Kvindeligaen.

En særlig dag er over os.

Sidste spillerunde i grundspillet af den kvindelige håndboldliga byder på seks opgør, hvor der særligt er meget på spil i tre af dem:

  • Team Esbjerg - Odense
  • København - NFH
  • Ringkøbing - Ikast
  • Viborg - Horsens
  • Skanderborg - Aarhus
  • Ajax SønderjyskE

Kig på tabellen herunder engang. København og Nykøbing Falster Håndbold er ude i en direkte duel om fjerdepladsen, som kaster et point af sig i det kommende slutspil.

Dame Håndbold Ligaen

Dame Håndbold Ligaen
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1242112760580+18043
2242013757572+18541
3241806697580+11736
4241509714661+5330
5241428676642+3430
6241419671672-129

De østjyske rivaler, Horsens og Aarhus, jagter den sidste slutspilsgivende plads - ottendepladsen -, og her kan Aarhus selv sætte tingene på plads ved at nappe et enkelt point hos en anden østjysk rival i form af Skanderborg.

Hvad siger aktørerne - og eksperten?

Vi lægger ud med det sjællandske brag mellem København Håndbold og Nykøbing Falster Håndbold.

- Vi har stillet os i en god position, hvor vi selv kan afgøre det. Vi har tabt kampe i løbet af sæsonen, der gør, at vi står i en situation, hvor det ikke er afgjort endnu, men vi lever også for de store kampe, og derfor glæder jeg mig. Jeg har en god følelse, siger NFH's Sofie Flader til TV 2 SPORT.

- Det bliver en nervøs, men fed stemning, som skal være nervøs, og det skal være nervepirrende. Der kommer godt tryk på fra tilskuerpladserne, og vi glæder os bare helt enormt meget. Det er det her, der er sport, og nu har vi muligheden for at skabe et fedt resultat, siger København Håndbold-træner Rasmus Overby.

Lyn-analyse

København de tager den her fjerdeplads. De spiller hjemme mod Nykøbing, som både spillede på udebane i European League i weekenden og har en ny europæisk kamp hjemme den kommende weekend, og det kan få en indflydelse på deres præstation. København har specielt spillet godt hjemme, og jeg tror, at de løber med fjerdepladsen.

Det bliver tæt, men jeg siger 55-45 i Københavns favør.

Kom nærmere og ryk en billet i automaten til Kombardo Expressen, for nu går turen til Østjylland - nærmere bestemt Skanderborg, hvor Aarhus United rykker holdbussen et lille smut sydpå.

Her kommer profilen Mathilde Neesgaard til at få en stor rolle, hvis Aarhus United skal holde fast i den slutspilsgivende ottendeplads.

- Det er en af de kampe, hvor der er enormt meget på spil. Det er svært at vide, hvordan vi reagerer som hold, når der kommer pres på, men det er også en af de kampe, vi glæder os enormt meget til.

- Det er en af de få finaler, vi i Aarhus United kommer til at spille, så vi glæder os helt enormt meget, siger Neesgaard til TV 2 SPORT.

Lyn-analyse

Jeg tror, at Aarhus United tager den sidste plads. Det gør de, fordi de i sidste runde møder Skanderborg, som er længere nede i tabellen. De ligger i øjeblikket og kæmper med Horsens om den sidste slutspilsplads. Horsens skal på en vanskelig udebane i Viborg, og derfor tror jeg, at Aarhus United, til trods for de ikke har skrabet mange point til sig på udebane, tager den sidste plads.

Kampen er 70-30 i Aarhus' favør.

Og hvad så med Horsens og Viborg?

Ja, de skal først og fremmest på jagt efter point, mens folk omkring holdene må have en enhed med adgang til TV 2 PLAY klar, så de kan følge opgørene mellem København og Nykøbing Falster og Skanderborg mod Aarhus.

Viborg kan, hvis resultaterne flasker sig, snyde de sjællandske konkurrenter og nappe fjerdepladsen.

Apropos TV 2 PLAY: Det er her - og på TV 2 SPORT - du kan følge dramaet i sidste spillerunde fra kl. 18.