Miraklernes tid er (heldigvis) ikke forbi
TV 2 Sport bringer hver mandag en klumme om de seneste begivenheder i håndboldens verden.
Fredag aften var jeg vidne til et vaskeægte mirakel.
Aalborg Håndbold var på vej mod en stensikker sejr i udekampen mod Ribe-Esbjerg efter 56:40. Et meget velspillende, nordjysk hold foran 33-27. Aalborg vinder stensikkert, tænkte jeg - og formentlig også alle andre i kongeriget. Det var jo afgjort.
33-33 stod der så bare på måltavlen tre minutter og 20 sekunder senere. Ribe-Esbjerg lavede miraklet.
Min kommentatormakker Ulrik Jönsson og jeg havde lukket den håndboldkamp. Det gør jeg så aldrig igen. Men hvordan pokker kunne det lade sig gøre?
Jeg har ikke oplevet så vildt et comeback, siden Slagelse Dream Team hentede en firemåls-føring til Randers med under to minutter tilbage for 19 år siden. Anja Andersens hold indhentede i øvrigt ikke bare kronjydernes forspring. De vandt!
Konklusionen må være, at tro kan flytte bjerge, og at Ribe/Esbjerg i så fald skubbede til Mont Blanc. Aalborg spillede i 56 minutter 40 minutter sekunder som et sandt mesterhold. Generalen Felix Claar styrede med Aalborg-tropperne med stor elegance. Suppleret af tilbagevendte Aron Palmarsen og Mads Hoxer. Lige efter bogen.
Ribe-Esbjerg gav bare aldrig op – og med et meget offensivt forsvar fremprovokerede man de nødvendige, tekniske fejl fra Aalborg. Så da målmand Agust Björgvinsson samtidig diskede op et par store redninger, ja, så skete miraklet rent faktisk.
Vestjyderne fortjener meget ros
Vestjyderne fortjener ualmindelig meget ros for deres helt utrolige moral. Stort skulderklap også til træner Anders Thomsen, der tog initiativ og som i en timeout tidligt i kampen piskede kampgejst ind i sine spillere med sætningen ”vi æder dem til sidst”. Nårh ja, velbekomme til dig, Thomsen.
Respekt vil jeg også uddele til Aalborg-træner Stefan Madsen, der efterfølgende lagde sig fladt ned. Ikke noget med kringlede, klynkende undskyldninger. Han tog ansvaret for det mistede point.
I bagklogskabens berømte lys havde han nok ikke skiftet tilbagevendte Martin Larsen, der i øvrigt fik comeback efter 16 måneders skadeshelvede – velkomment tilbage, og unge Marinus Munk ind i slutfasen.
Men hvis ikke man bruger bænken, når man fører med seks mål, hvornår skal man så bruge den? Jeg havde gjort lige nøjagtig det samme.
Det var en afslutning til historiebøgerne og en påmindelse om, at alt kan ske i HÅNDBOLD. Verdens bedste boldspil.
Ungens Notabene 1
Jesper Jensens store hovedpine.
Den danske landstræner står med et luksusproblem. Han råder over tre målvogtere, der alle befinder sig i top-10 i verden. Den faste konstellation med Sandra Toft og Althea Reinhardt bliver nu presset af den unge himmelstormer Anna Kristensen i hidtil uhørt grad.
For det var et gennembrud på det danske landshold, Team Esbjerg-målvogteren fik i sejren over Sverige i Royal Arena i tirsdags. Anna Kristensen stod i verdensklasse og var helt afgørende for Danmarks sejr.
Der er længe til november, når VM-truppen skal udtages, men har Jesper Jensen migræne om syv måneder, så er det de tre målvogteres skyld.
Ungens notabene 2
Slutspillet for kvinder er skudt i gang med knusende sejre på udebane: plus 10, 14 og 19 mål for de tre storklubber Ikast Håndbold, Odense Håndbold og Team Esbjerg. Afstanden mellem de bedste og dem lige efter har aldrig været større i dansk kvindehåndbold.
Det er skidt for spændingen i slutspillet, men en direkte konsekvens af den oprustning, de tre bedste har lavet for at være med i den internationale top. De andre kan ikke følge med.
Dansk succes i Europa – og en jævnbyrdig, dansk liga – får svært ved at gå hånd i hånd.