Omfavn håndbold-Danmark, Nikolaj Jacobsen

”Kære Kunde. Du har gratis el-forbrug frem til 2025. Det har vi valgt at fortsætte med frem til 2030.”

Tænk, hvis man fik sådan en besked. Hvis noget, man var virkelig glad for, bare fortsætter og fortsætter.

En sådan besked fik håndbold-Danmark i lørdags. At Nikolaj Jacobsen forlængede sin aftale som landstræner med yderligere fem år frem til 2030 er det bedste, der er sket dansk håndbold siden den VM-finale, som Jacobsen sædvanen tro vandt i januar.

Verdens bedste træner – for det er han – kunne have taget til Barcelona, Paris, Veszprem eller Kiel, banket på døren, selv bestemt sin løn og fået jobbet omgående.

Han valgte en lavere løn, men til gengæld et job, han elsker og er ekstremt dygtig til.

Man kan nærmest ikke rose ham nok. Men er der virkelig ikke noget, som Nikolaj Jacobsen skal blive bedre til som landstræner? Det vil sikkert blive set som landsforræderi, men svaret er jo. Heller ikke en tredobbelt verdensmester er selvfølgelig fejlfri.

Jeg savner, at Nikolaj Jacobsen omfavner hele håndbold-Danmark. Nu har han været blikfanget i seks år, men han kommer efter min mening ikke nok ud i hallerne i den danske liga.

Det er også meldingen fra de klubledere, jeg taler med. Ikke GOG og Aalborg og et par af de andre topklubber, for de beriges af landstrænerens tilstedeværelse. Men for laget under ville det være af stor vigtighed, hvis Nikolaj Jacobsen dukkede op.

Og nej, han skal ikke se på aktuelle emner til sit A-landshold i Lemvig, Thisted eller Hillerød. Men dé klubber har også ledere, fans, sponsorer og spillere, der ville føle sig værdsat og set, hvis Danmarks håndboldfar kiggede forbi bare én gang pr. sæson. Siger et par ord i sponsorloungen, skriver en autograf og på den måde omfavner i et par timer.

Jeg bilder mig faktisk ind, at en sponsor i Mors/Thy, en frivillig leder i Ribe/Esbjerg og stortalentet i Sønderjyske vil tage håndbolden endnu mere til sig, hvis de havde mødt giraffen i deres hal.

Det vil samtidig være en hyldest til håndboldens unikke foreningskultur – en kultur, som Jacobsen selv fik tatoveret i sin sjæl som dreng i GOG. Og som han i øvrigt værdsætter højt.

Jeg tvivler ikke et sekund på, at Nikolaj Jacobsen ser ufatteligt meget håndbold. Både danske og internationale kampe. Resultaterne fortæller alt om en top-forberedt landstræner. Så det er ikke det, min anke går på.

UGENS NOTABENE

Jeg var ikke fan, da det Europæiske Håndbold Forbund for år tilbage med virkning fra 2020 udvidede deltagerantallet til EM fra 16 til 24 hold. Bekymringen var – og er – om niveauet er højt nok til så mange hold.

Søndag aften jublede jeg dobbeltmoralsk, da Færøerne spillede sig til EM 2024 efter et sensationelt gruppespil. Mikroputten ude fra atlanten havde ikke været med, hvis der stadig kun var 16 hold med.

Se også

Færøerne skriver historie – klar til første slutrunde

Men det skal ikke kaste grams på denne vidunderlige historie. Hallo, der bor 55.000 mennesker på Færøerne. Nu skal de spille EM. Historien tillige taget varmere ind, fordi træneren er dansk. Peter Bredsdorff-Larsen, applaus.

UGENS NOTABENE 2

Blev vi klogere på Odense og Team Esbjergs endelige skæbne i Champions League i weekenden? Ja og nej.

Odenses mange skadede nøglespillere kommer til at koste dem, for nydelige 27-29 på hjemmebane er næppe nok, når mægtige Györ er værter for returkampen i den kommende weekend.

Fynboerne kan med rette spørge sig selv, om tabet af Mie Højlund og Althea Reinhardt kostede en Final4-deltagelse.

Team Esbjerg fik ikke givet noget ro i maven, om end fire mål er et anstændigt forspring til returkampen ude mod CSM Bucuresti. Men en udekamp i Rumænien er aldrig tryg at gå ind til.

Buddet herfra er dog, at Team Esbjerg og holdets øjeblikke topklasse er nok til at spille sig igennem til klubhåndboldens vigtigste weekend i juni.