- Når det har været værst, har jeg næsten ikke turdet se mine egne kampe

Skal dårlige præstationer på banen have indflydelse på mennesket bag håndboldspilleren?

Nej, det skal det ikke, hvis man spørger Mie Højlund, der vægter balancen mellem de to højt.

For en måned siden startede jeg til helt almindelig psykologisk terapi og gik til en psykolog for at blive klogere på mig selv

Mie Højlund, håndboldspiller

Det fortæller landsholdsprofilen i et stort interview med TV 2 Sport i programmet 'Det Brede Punkt: Playmaker.'

- Jeg har i perioder været slem til at definere mig selv udelukkende som håndboldspiller. Hvis jeg har spillet dårligt eller haft en dårlig periode, som alle har, var det mig som menneske, det gik ud over.

- Så var jeg ked af det, og når det har været værst, har jeg næsten ikke turdet se mine egne kampe, fordi jeg ikke tør se mine egne fejl.

- Det er der, hvor håndbolden fylder for meget, og at det bliver en som person.

At adskille Mie Højlund som person og Mie Højlund som håndboldspiller er centralt for dig?

- Meget. Rigtig meget.

Almen psykologisk terapi som middel

Hvordan finder man så den rette balance, når man som elitesportsudøver og konkurrencemenneske er drevet af resultater?

Mie Højlund har i en længere periode benyttet sig af en sportspsykolog. Og i jagten på at lære sig selv endnu bedre at kende har hun nu taget yderligere et middel i brug.

Et middel, de fleste bruger, når kridsen kradser og livet smuldrer mellem fingrene på en.

- For en måned startede jeg til helt almindelig psykologisk terapi og gik til en psykolog for at blive klogere på mig selv. Det er en undervurderet del af håndboldspillet.

- Det er heldigvis mere oplyst nu, men det har været undervurderet, og det talte man ikke om, da jeg kom frem.

Hjælpen udefra har Højlund søgt grundet erfaringer og oplevelser, hvor balancen – og fokus på hende selv – ikke var, som den skulle være.

- Jeg har absolut ikke været god til at mærke efter, hvad jeg selv følte. Jeg er af natur en stor pleaser og vil gerne have, at alle skal have det godt.

- Hvis alle har det godt, er det okay, at jeg ikke tager mig af mig selv.

Man er bange for fejl

Til trods for at fødselsattesten afslører en alder på bare 25 år, har Højlund været en del af gamet i lang tid.

Seniordebuten i den bedste danske liga kom, da hun var 16 år og tørnede ud for Randers HK. Landsholdsdebuten kom, da hun var 19 år.

Altså har hun taget rejsen gennem elitesystemet hele vejen til toppen. Et elitesystem, hvor resultater vejer tungere end leg og fejl. Til stor fortrydelse for Højlund.

- Jeg føler, at der er en stor problematik i det. Og den ligger langt tilbage til ungdomshåndbolden. På klubplan og ungdomslandsholdene har jeg oplevet, at man er så resultatorienteret i en ung alder.

- Det gælder om at stå med guldet om halsen, og der udelukker man mange talenter og meget udvikling ved at gøre det, tror jeg.

Og jagten på medaljer og resultater koster i sidste ende mere, end det gavner, mener hun.

- I en ung alder bliver man bange for at lave fejl, fordi det kan koste en guldmedalje, i stedet for at se på den anden side, hvor man laver fejl for at lære af det. Vi misser meget udvikling på baggrund af det, siger Mie Højlund.

Højlund har som mange af sine landsholdskollegaer selv oplevet, hvordan det er at blive udråbt til at være det store håb, hvilket man også skal lære at håndtere.

- Med det følger et kæmpe pres. Én ting er presset fra omverdenen, men det største pres kommer fra en selv, både fordi man skal leve op til andres forventninger, men også forventningerne man har til sig selv.

- Der har jeg oplevet, at det hænger en ud af halsen.