- Angrebet i dag var sensationelt, siger lykkelig Gudmundsson
Søndag venter den tredje og afgørende semifinale i Aalborg. Her tror Fredericia-træneren på, at en overraskelse kan vente.
Fredericia gjorde det, de færreste havde forventet. De besejrede det stjernespækkede Aalborg-mandskab onsdag aften i en vild kulisse.
Men en scoring til allersidst sikrede hjemmeholdet en sejr på 30-29, og derfor var det også en lykkelig Gudmundur Gudmundsson, der gjorde status efter slutfløjt.
- Det er fantastisk at opleve det, men jeg synes bare, at vi spiller ultra godt stort set hele kampen.
- Vi begynder først at lave tekniske fejl i anden halvleg med nogle indspil til stregen. Men så tager vi timeout. Efter det kom vi langsomt tilbage i kampen, og at vinde sådan her er virkelig flot, fortæller Fredericia-træneren.
Hylder holdet
Efterfølgende roser han sit mandskab for både at kunne spille syv-mod-seks, men også at dække solidt op.
Og så er der ét element, som Gudmundsson virkelig vil fremhæve efter sejren.
- Angrebet i dag var sensationelt. Det var fantastisk flot.
Søndag venter så den tredje og afgørende semifinale, og her tror på Gudmundsson på endnu en sejr.
- Vi har alle muligheder nu, lyder det afsluttende fra den glade Fredericia-træner.