Er det for kedeligt med GOG, Aalborg, Esbjerg og Odense hele tiden?

TV 2 Sports håndboldredaktør Dan Philipsen zoomer i denne klumme ind på de fire klubbers dominans.

Der er altid noget rart og trygt over det, man kender.

Team Esbjerg mod Odense. GOG mod Aalborg.

Store kampe, vi kender, har vænnet os til og elsker at se.

Nogle vil anføre det ærgerlige i, at sæsonen slutter med forventede hold i finalerne. Topsport har brug for nye fortællinger, så dens uforudsigelige sjæl bliver bibeholdt.

Jeg har nydt, at Ikasts kollektiv kunne prikke til Odenses individualister over tre kampe og jeg elsker alt ved fortællingen om charmerende Fredericias optur i april og maj.

Alligevel luner jeg mig ved, at landets fire største håndboldklubber i de kommende dage skal spille om de to sæt guldmedaljer. Vi ved, at de store dueller altid får det bedste frem i spillerne. Mindst fire fede håndboldfinaler venter allerede fra tirsdag aften.

Det er skrevet velvidende, at Team Esbjerg meget vel kan aflive spændingen, hvis de fortsætter trenden med at spille som verdens bedste klubhold. Odense er dårligere på stort set alle parametre, men fynboerne og træner Ulrik Kirkely kan altså noget specielt i de store kampe.

På herresiden vinder GOG på papiret med store, velspillende profiler. Men i Aalborg er Felix Claar begyndt at spille håndbold som Felix Claar og deres keepere ser ud til at slutte en lunken sæson med at tage bolde. Og så er der hjemmebanefordelen i finale 1 og 3 til Aalborg.

Uanset udgangen, så vil en fin sæson få en værdig afslutning.

UGENS NOTABENE

I Aarhus er man godt i gang med en tragikomisk forestilling, der kan blive enden for Aarhus United som hĂĄndboldklub.

Hold på hat, briller og smilebånd: Formanden har suspenderet cheftræneren. Næstformanden, der også er klubbens direktør, er uenig. Formanden vil ikke fortælle årsagen til suspenderingen. Det vil næstformanden gerne, men må ikke. Formanden bliver sur. Imens hænger cheftræneren til tørre i al offentlighed – formanden er ligeglad.

Uden at orientere næstformanden, sender formanden en pressemeddelelse ud. I den kaster han cheftræneren ind under bussen og næstformanden/direktøren smides under en dobbeltdækker-bus.

Det må være den mest groteske pressemeddelelse, der sendt i dansk håndbolds historie. Formand Jan Snogdal slagter og parterer sine to nøglemedarbejdere fra A til Z. Giver dem skylden for alle dårligdomme og smider i indskudte sætninger en glorie over sit eget hoved. Ingen forbrydelse mod Aarhus Uniteds fremtid kan være større end den himmelråbende pressemeddelelse. En advokat, der leger håndboldleder og leger det med maksimal inkompetence – stående ved håndvasken.

Det prekære i United er, at manden, der lige nu ligger under dobbeltdækkeren, hedder Mads Winther og er ham, der om nogen har tegnet klubbens unge historie. Også økonomisk. De øvrige penge har Jan Snogdal lagt!

De fleste ægteskaber slutter før eller siden, hvis den ene part banker den anden. Det må være indlysende, at makkerskabet mellem Winther og Snogdal ophører her. I forvejen har United i sine seks år hutlet sig igennem tilværelsen med små budgetter, men anseelige underskud. Hvem gider efter denne sæbeopera at smide én eneste krone i det foretagende?

Bedre blev det ikke af, at HĂĄndbold Spiller Foreningens formand Torben Vinther gik ud i Jyllands-Posten og hyldede Jan Snogdals absurde pressemeddelelse.

Måske overser spillerformanden den detalje, at ikke alle spillere er med i kritikken af cheftræneren. Hvem varetager nu deres interesser, Vinther?

Årsagen til spillerformandens utidige indblanding skal man nok finde i de sidste linjer i pressemeddelelsen, hvor man kan læse, at Snogdal og Håndbold Spiller Foreningen sammen skal afgøre cheftrænerens fremtid. Ja, det står der. Spillernes interesseorgansation skal simpelthen bestemme hvem der skal træne Aarhus United. Og således indskrev også Torben Vinther sig på rollelisten til dette amatørteater i Aarhus.

Skurken er – måske – cheftræner Heine Eriksen. Kritikken går på, at han er for hård. Intet nyt der. Det er han. Mange håndboldspillere har slået sig på den tidligere ungdomslandstræner. Lad mig formulere det på den måde, at hans retorik er ikke særlig 2023-egnet.

Det kan undre, at han stadig kan være toptræner, når retorikken tilsyneladende er så voldsom. Og det kan undre, at så mange fra hans ungdomslandshold er søgt til Aarhus for at spille under netop Eriksen i United, når han ifølge nogle af spillerne er en uhyrlig, kolerisk træner.

Jeg frikender ikke Eriksen. Jeg dømmer ham heller ikke. Dertil ved vi simpelthen for lidt om balladen. Jan Snogdal og spillerne vil ikke fortælle hvorfor de har placeret deres træner i gabestokken og sat et stykke tape over hans mund. Jeg forstår til fulde spillerens tavshed. De står i en svær situation. De har lige nu brug for en stærk leder. Det har de bare ikke og derfor sejler Aarhus United med ekspresfart mod isbjerget.