Nu starter sæsonen – og de kommer til at vinde det hele igen

Team Esbjerg løber med samtlige pokaler igen.

Tre finaler – alle mod Odense Håndbold – og sejrsmarginer på 11, 11 og 13 taler sit helt tydelige sprog.

Nora Mørk og hendes veninder var i en klasse helt for sig.

I Champions League, klar til Final-4 for andet år i træk, så det giver mening, når Jesper Jensen konstaterer:

- Vi vil vinde det hele!

Syvende og seneste sæson for den danske landstræner, og hans kongstanke har der ikke hersket tvivl om.

Udvikling af både det individuelle og det kollektive, men Jensen lægger heller ikke skjul på, at især spillernes individuelle udvikling står ham nær.

Eksempler er der nok af. Jeg nøjes med at henlede opmærksomheden på to.

Kristine Breistøl og Mette Tranborg har nået nye højder i forhold til alle spillets elementer, og jeg giver lige Esbjerg-træneren et par linjer for en forklaring:

- Med vores sammenpressede program har vi i snit tre træningspas om ugen, og hvis jeg skal inspirere mine spillere, så skal det være individuelt, så vi ikke i for høj grad bruger den sparsomme tid på at analysere konkurrenters færdigheder.

Samtlige spillere har nydt godt af denne prioritering, og så er de to ovennævnte bare fremragende eksempler på, at her er det lykkedes i ekstraordinær grad.

Kollektivet er ikke glemt. Cheftræneren har brugt tid på både 7-mod-6-spil, ligesom der op til den kommende sæson er set nærmere på et 'skævt' 5:1-forsvar.

Kontinuitet er også et esbjergensisk varemærke. Meget få udskiftninger i truppen. Verdens bedste stregspiller, Vilde Mortensen Ingstad, har sagt farvel, og Rikke Iversen har sagt goddag.

En svækkelse offensivt og en styrkelse defensivt, og så bliver det op til detaljetræneren Jensen at få den kabale til at ende i plus.

Blandt andet via den individuelle træning.

Anna Kristensen & Co. vinder det hele igen.

Konkurrenterne i Odense og Ikast har ikke typer som Mørk og Reistad, der ejer den sjældne evne at være bedst, når alt skal afgøres.

Også selv om der nu – desværre for Team Esbjerg – kommer en periode uden Mette Tranborg.

Og også selv om Odense tog første stik i klubbernes indbyrdes regnskab, i Super Cuppen forud for sæsonen.

Odense Håndbold vil vinde det hele.

Hverken mere eller mindre, hvis jeg spørger sportsdirektør Trine Jensen, der samtidig er helt på det rene med, at masser af udfordringer står i kø.

Netop nu råder de danske sølvvindere over en fremragende trup. Ni bagspillere – jeg tæller Mia Rej med – med mængder af kvalitet. Fire dygtige fløje, tre lige så dygtige stregspillere og ikke mindst to bragende dygtige målkvinder.

Det perfekte hold, kanske. Tæt på, men når den tredobbelte Champions League-vinder, Odenses nye træner Ole Gustav Gjekstad, lige løfter en advarende pegefinger, lytter jeg.

Erfaring og rutine er en mangelvare på trods af de mange dygtige håndboldspillere.

Gjekstad har uomtvisteligt en pointe, især når jeg kommer i hu, at han i Vipers Kristiansand rådede over erfarne virtuoser som for eksempel Anna Vyakhireva og Marketa Jerabkova, der kendte kunsten at spille de store og afgørende momenter.

Store spørgsmål eller ej. Formår Odenses norske træner – på rekordtid – at få så megen rutine og erfaring indpodet i stortalenter som Housheer, Højlund, Elver, Rushfeldt Deila, Valle Dahl med flere?

Naturstridigt vil det nok være, for samtidig afviger Gjekstad ikke fra sin filosofi om at spille med stor risiko i det kontraspil, der står mejslet i hans håndbold-DNA.

Satsningen på kontraspillet giver mening al den stund, at han råder over et unikt målmandspar i Reinhardt og Ten Holte, samtidig med, at det måske lykkes at danne et fysisk stærkt forsvarsværn med Aardahl og Løseth i centrum.

Nyindkøbte Thale Rushfeldt Dale kan blive det store omdrejningspunkt. Spilforståelsen er forhåndenværende, fysikken enorm, skuddet med vild kraft, men også her er der et aber dabei. Den norske kvinde er blot 23 år, og så er det igen tilbage til erfaringen og rutinen.

Den umiddelbare konkurrent, Team Esbjerg, har både rutine og spillere – Mørk og Reistad –der kan noget i crunch time.

Odense vandt godt nok sæsonens første trofæ, Super Cuppen, men Ole Gustav Gjekstad og hans udvalgte må nok en gang nøjes med sølvmedaljerne.

Ikast på finalejagt.

Cheftræner Kasper Christensen har ikke uld i mund, når han definerer målene for den kommende sæson.

Hans Ikast-kvinder er nu klar til at fjerne enten Odense Håndbold eller Team Esbjerg fra det DM-finalespil, de to hold har excelleret i i de seneste sæsoner.

Endelig lykkedes det at hverve den topspiller, der har adskilt Simone Petersen & Co. fra de allerbedste.

Tjekkiske Marketa Jerabkóvá – to gange vinder af Champions League med norske Vipers –bliver det omdrejningspunkt, der skal sikre, at midtjyderne ikke, igen-igen, skal være tredjerangs, når sæsonens regnskab skal gøre op.

Samtidig har Ikast Håndbold sikret sig en plads i EHF Champions League, hvilket betyder en væsentlig forøgelse af kampantallet.

Umiddelbart ingen dans på roser, men cheftræner Christensen vil samtidig spille totalhåndbold og give den fuld gas frem.

Blandt andet fordi Jerabkóvá er en gudsbenådet kontraspiller, og hvis altid strategisk tænkende Simone Petersen vil være med i den leg, kræver det forbedret forsvarsspil.

Cheftræneren ønsker høj angrebsfrekvens, hvilket indikerer total indbyrdes forståelse blandt de udvalgte, og læg blot lige et øjeblik mærke til, hvad cheftræneren råder over, når bolden først er på Ikasthænder.

Jerabkóvá, Scaglione, Simone P., Emma Lindqvist, Skogrand og Bakkerud.

Ikke så ringe endda, når du, kære læser, ret betragter det øvrige personel, der indikerer lutter landsholdsnavne: Iversen, Brandt, Friis.

Glem ikke, at Maria Lykkegaard har afløst Vilde Johansen. Alt ånder tilsyneladende fred og masser af idyl.

Lige indtil jeg får øje på målmændene, hvor Austmo og nytilkomne Irma Schjött skal agere de plankeværker, der skal sikre både kontrol og kvalitative kontramuligheder.

Sidstnævnte som substitut for Filippa Idéhn, der må vente et år med at træde ind i Ikastmålet på grund af lykkelige omstændigheder.

Jeg glæder mig over ambitionen, men netop målmandsspillet er for favorabelt i både Esbjerg og Odense til, at de gode mennesker på Heden kan drømme om sølv og guld.

Jerabkóvá og hendes hold slår igen Mulle & Co. i jagten på bronzemedaljer.

Jagten på Ikast er sat ind.

Cheftræner i Nykøbing Håndbold, Jakob Larsen, skuer ikke hunden på hårene og slår endegyldigt fast:

Jagten på Ikast Håndbold er sat ind.

Jeg oversætter lige: Larsen og hans stormtropper jagter metal. Selvfølgelig det flotteste af slagsen, men beskedenheden – og en vis portion realisme – gør, at det i første instans drejer sig om de bronzemedaljer, falstringerne kæmpede med midtjyderne om i sidste sæson.

En ny hal med plads til 2400 siddende og 600 stående skal være en del af det slagnummer, der får modstanderne til at gispe og efterlade dyrebare points i Nykøbing.

Cheftræneren har som sædvanlig en stor trup at vælge ud fra.

Han har rettet sine ambitionsøjne mod Norge og fået øje på en talentfuld målmand i Catharina Fiskerstrand Broch, stregspil a la Caroline Jacobsen, der har fight og fysik som iøjnefaldende varemærker, og playmaker Mona Obaidli, topscorer i den bedste norske række. 

Det norske stopper ikke her. Moa Högdahl er kommet til fra Viborg, og Aimeé von Pereira, der de sidste sæsoner har spillet i franske Nice, er tilbage i dansk håndbold.

Jeg glemmer ikke, at stortalentet Mathilde Vestergaard skal dele tid med Lærke Nolsøe på venstre fløj, og så tror jeg, at du, kære læser, har en god fornemmelse af, at det ikke kun er tomme tønder, der buldrer mest, når Larsen vil smide Jerabkóvá & hendes ligesindede i Ikast Håndbold væk fra bronzemedaljerne.

Glem ikke, at Kristina Kristiansen fortsat er ligaens bedste fordelingsspiller.

Glem heller ikke, at Cecilie Greve er blandt de bedste, når hun er bedst. Hvad hun har været i for små doser, men hvem ved, om den norske inspiration i Fiskerstrand kan tænde Greve yderligere?

I forhold til tidligere kan cheftræneren nu præsentere en defensiv, der har mere end blot liganiveau. Måske endda et internationalt niveau.

Det har tidligere været en mangelvare.

Bronze bliver det ikke til.

Til gengæld kan ingen fratage Greve & Co.’s stensikre plads 4.

På jagt efter fysik og udstråling.

Hukommelsen behøver såmænd ikke at være i top for at hente et par erindringsbilleder frem, når snakken falder på København Håndbold.

Maria og Sofie – Lykkegaard og Hvenfelt – var et par hårdføre kvinder, der ikke bare brugte deres kolossale fysik, men nok så vigtigt også brugte verbal udstråling såvel som ansigtsmimik for at forsvare deres territorie.

Verbernes datidsform fortæller historien om, at dette gedigne og stærke forsvarsanker skal erstattes til den kommende sæson, og cheftræner Overby har kigget i diverse krystalkugler og fundet en meget talentfuld schweizisk landsholdsspiller, Tabea Schmid, der sin unge alder – 19 år – til trods allerede har vist fornemme kvaliteter.

Sammen med Sofie Flader, der i udstråling godt kan minde om ovennævnte hårdføre atleter, bliver det udgangspunktet for den defensiv, der skal give Martina Thörn de bedste muligheder for at udføre sin kunst og også være den katalysator, der skal sikre igangsætningen af de forventede mange kontramål.  

Offensivt bliver Stine Jørgensen det helt store omdrejningspunkt. Sidste sæsons knap 200 scoringer og godt det halve stykker assists gav Jørgensen et fornemt comeback i den danske liga.

Det skal hun selvfølgelig følge op på, og Jørgensen får masser af hjælp. Emma Navne gjorde det rigtig godt i sidste sæson, og talentfulde Clara Thomsen får nu assistance af den tidligere Silkeborg-Voel spiller Helene Kindberg.

En kvartet, der borger for masser af fart, teknik og en god blanding af lang- og mellemdistanceskud i skøn forening med det duelspil, der ligger højt på spillets dagsorden.

Også på fløjene har københavnerne kvalitet. Clara Skytt er teknisk dygtig, Freja Cohrt er kommet til med masser af erfaring fra Odense Håndbold, og så fik jeg en direkte ordre fra cheftræneren om at holde øje med Emilie Ytting.

Ordren parerer jeg selvfølgelig.

Slutspillet står ikke til diskussion.

København Håndbold jagter top-fire, men må nøjes med at konvertere sidste sæsons sjetteplads til en femteplads.

Slutspil ikke til diskussion.

Horsens Håndbold Elites nye cheftræner Claus Mogensen skærer det ud i pap:

Slutspil er ikke til diskussion.

Det skulle det heller ikke have været i sidste sæson. Økonomien – på den rigtige side af fem millioner – var til det, men skader og anden dårligdom, økonomien, der pludselig ikke strålede som forventet, betød et tidligt farvel til Jan Leslie.

Ikke en fyring, men ophævelse af det samarbejde, der skulle have varet til 2024.

Ingen tvivl om holdets kvaliteter, når alle er til disposition. Majbritt Toft er tilbage efter graviditet. Stine Bodholt er ligeledes tilbage fra barsel i starten af det nye år. Inspirationsplaymakeren Laura Damgaard slås evindeligt med skadesproblematikker og forventes tilbage en måneds tid inde i den nye sæson.

Det til trods forventer Mogensen et mandskab, der kun kan blive bedre, som sæsonen ældes. Med alle til disposition er det klart et slutspilshold.

Som det også var i sidste sæson, men det går trods alt ikke altid, som præsten prædiker.

Navnene lader sig i den grad høre. Laura Damgaard, Mai Kragballe – tilbage fra fransk håndbold – Kristin Thorleifsdóttir med det store, men endnu uudnyttede potentiale, og lynfløjene Elin Hansson og Hege Løken borger for ekstraordinære kvaliteter.

Mogensen er klar på potentialet og tilføjer yderligere, at kontraspillet skal have helt nye vinde efter sidste sæsons stilstandsperiode.

Især når én af ligaens bedste igangsættere – Emily Stang Sando – fortsat vogter målets tre gange to meter.

Horsens Håndbold Elite har en klar strategi, der tilsiger, at holdet skal spille med blandt de bedste. Først slutspil, men på sigt blandt de allerbedste.

Den tidligere SønderjyskE-direktør Simon Lindhardt er hentet ind for at vækste økonomien.

Jeg kigger spændt på endnu et projekt, der meldte stort ud, men måtte tage en –forhåbentlig kun – midlertidig pause for at få styr på økonomien.

Cheftræner Mogensen bliver garant for en sikker plads blandt de bedste.

Horsens Elite tilkæmper sig plads 6.

Det nye Viborg.

Farvel til Jakob Vestergaard, Anna Kristensen, Moa Högdahl, Rivas Toft, Nolsøe, Petrén, Enkerud, Hovden, Kündig – og goddag til ny cheftræner, Ole Bitsch, plus ti spændende nytilkomne.

Ét yderligere farvel blev det til at spille europæisk. Direktør Steffensens tommelfinger vendte nedad, da muligheden for at deltage i sæsonens European League landede på hans bord.

Cheftræner Bitsch måtte ovenikøbet melde forfald til tre af fem ugers optakt, da han orkestrerede det danske U17-landsholds jagt på medaljer ved Women's EHF EURO 2023 i Montenegro.

Sølvmedaljer blev bragt hjem til en travl hverdag, hvor cheftræneren dog understreger, at selv om ti nye spillere skal finde sig til rette, så er der stadig både erfaring og tonsvis af kvalitet, når talen falder på lederfigurer som Maria Fisker og Sara Hald.

Når nu talen falder på lederfigurer, tøver cheftræneren ikke med at nævne Christina Pedersen, der kom til Viborg midt i sidste sæson i forbindelse med Randers HK's konkurs. Randers var pudsigt nok også klubben, Ole Bitsch trænede. 

Midlerne er såre åbenlyse. Drage profit af et forsvar, hvor midtersektionen med Sara Hald og Charité Mumbongo nu er så indarbejdet, at der bliver overskud til at vove flere offensive tiltag. Mere fysik, flere spilstop bliver den gængse menu, og går det efter cheftrænerens hoved, så skal Viborg igen være holdet, der suser af sted, blandt andet med en driftssikker Maria Fisker ned gennem banens midte.

Mere vil have mere, og Bitsch ønsker også hurtigere omgang med bolden. Han skjuler ikke, hvor inspirationen kommer fra, da han har nydt det danske herrelandsholds omgang med både bold, bevægelse og ikke mindst med en fejlprocent til den næsten latterligt lave side.

Målet er klistret op på alle vægge: Slutspil er et must, og for én, der sendte traditionsklubben ud af sidste års slutspil, er det tid at få Hald, Fisker & Co. tilbage i det fine selskab.

Viborg HK bliver nummer 7. 

Sønderjyderne drømmer stort.

Tiderne skifter hurtigt i sportens uregérlige verden. Sidste sæsons tilbagevenden var med erindringen om sæson 2015/16 – her fik de sønderjyske kvinder 0 point – og ønsket om at bide sig fast i landets ypperste håndboldrække.

Det lykkedes til overflod. Ikke bare en flot 11.-plads, men også en afslutning, der indikerede langt flere pointmuligheder, hvilket fik cheftræner Peter Nielsen til at love både holdet og sig selv nye og større mål.

Sommerens tænkepause har ikke ændret på Nielsens ønske om at holde, hvad han lovede.

Slutspil er drømmen, der kan ende med at gå i opfyldelse.

Et let forøget budget. En halv million gode danske kroner er lagt oveni sidste sæsons 2,5 millioner.

En større satsning på at få flere mennesker – især den unge generation – i hallen, så tilskuertallet gerne skulle bevæge sig fra de nuværende godt 600 til endnu en drøm om at nærme sig det firecifrede antal.

Flere fuldtidsspillere og dermed bedre træning og restitution er også et mål.

Rutinerede Line Uno er draget fra Ikast Håndbold mod syd, og hun skal være én af eksponenterne for fart, tempo og idérigdom. Hun er ikke alene. Louise Ellebæk, nyindkøbte Nicoline Olsen skal give ekstra tyngde på de to backs, og selvfølgelig vil talentfulde Sarah Poulsen være med til at inspirere.

Fransk inspiration er det også blevet til. Venstrebacken Ida Lagerbon med to år i Chambray Touraine og stregspilleren Camille Mandret fra Toulon kommer til med masser af både erfaring og fysik.

Et scoop vurderer cheftræneren, når han skal definere de to spilleres kvaliteter.

Sidst med ikke mindst. En målmandsduo med kvalitet. Stine Broløs er i konstant udvikling, og svenske Nora Persson er tilbage efter alt for mange måneder på sidelinjen.

Jeg vover rollen som medløber.

Cheftræneren har både en drøm og gode pointer.

Drømmene går i opfyldelse.

SønderjyskE når slutspillet på en 8.-plads. 

Genstart i Silkeborg-Voel.

Håndboldfolket skal nok lige vænne sig til tingenes stilstand i Silkeborg-Voel KFUM.

Ingen Jacob Andreasen efter 17 år som træner. Ingen Sofie Bæk efter 8 år som hærfører for Voel-flokken.

Riget fattes også penge, og dermed var det også slut for Filippa Idéhn, Helene Kindberg og senest – alt for sent faktisk – slut for de seneste sæsoners bedste spiller, norske Eira Aune.

Med Mathilde Kristensen gravid og en helt ny træner, Peter Schilling Laursen, er det vist ikke helt ved siden af at tale om en genstart.

Fakta er, at 70 procent af sidste års startopstilling er væk. Til gengæld giver det cheftræneren – senest assistenttræner for Skives håndboldherrer – mulighed for at præge tingene ekstraordinært fra dag ét, og det præg har Laursen tænkt sig at gøre noget ved.

22-årige Natasja Andreasen er klar til at dirigere, Line Skak og Andrea West Bendtsen skal blive et defensivt omdrejningspunkt, og spillet skal ændres fra det evige duelspil til et spil med mere variation.

Skytter som Maria Holm, islandske Andrea Jacobsen og ikke mindst Thea Rasmussen, der nu endelig skulle være fri for skader, skal banke løs fra distancen, når mulighederne opstår.

Glemt er selvfølgelig ikke klubbens DNA, der tilsiger højrisiko i kontraspillet, men Laursen ser gerne, at kontrol også bliver en del af DNA'et.

Holdet er ungt, og derfor sætter cheftræneren pris på, at en så rutineret målmand som Stine Bonde vil være garant for den rutine, der er aldeles nødvendig i fighten for at sikre midtjyderne endnu en slutspilsplads.

Og så er der måske endog en livline yderligere.

Startprogrammet fortæller sin helt egen historie og med helt særegne egne muligheder: Ringkøbing (H), SønderjyskE (U), Horsens (H), Aarhus (U), KBH (H), Skanderborg (U).

Først i kamp syv kommer Odense Håndbold på besøg i Jysk Arena.

Hvis drømmen om slutspil skal holdes i live, skal mit gode råd være:

Otte points i de første seks kampe!

Jeg tror ikke, det lykkes.

Stine Bonde og hendes veninder bliver nummer 9.

Minibus skal være vejen til succes.

Ingen vil bo i Ringkøbing. Alle vil bo i Aarhus.

Det er fakta, når cheftræner Jesper Holmris – som selv bor i Aarhus – skal prøve at finde en løsning på et åbenlyst problem, hvor mange spillere bruger alt for megen kraft og energi på at age ad de vestjyske landeveje.

Køb en minibus, så ni spillere kan hygge sig på vej til træning. Placér tre ugentlige træninger i omegnen af Herning, og aftal træningsenheder med både Ikast og Holstebro Håndbold.

Og vupti har du måske en positiv løsning i stedet for evige forbandelser.

På banen er det tid til omstilling efter en længere periode med masser af kontinuitet.

Ni nye spillere og smertelige ”farveller” til Julie Holm, Alberte Simonsen og Marigona Hajdari. Sagt på en anden måde: Farvel til 250 scoringer og 100 færre assists.

Holmris har løsninger på vej. Cecilie Bjerre, hårdtskydende venstreback, Maria Berger Wierzba er hentet hjem fra franske Toulon, og Frida Høgaard er kommet til fra EH Aalborg.

Ifølge cheftræneren er Wierzba én af den slags, der kan bære sit hold på ryggen. Ikke uvæsentligt, når først de mange slag skal slås.

Årets spiller i Ringkøbing Jane Mejlvang er stadig bidragsyder af de helt store, så kimen til noget godt er bestemt til stede.

Målet er klart. Sigtekornet er sat skarpt på plads 10 – en gentagelse af sidste års bedste placering nogensinde, men Holmris konstaterer også, at skulle der være hold i det tætte opgør om at blive en del af slutspillet, der måtte svigte, vil Wierzba, Mejlvang med flere være parate til tage over.

Til gengæld er den første store bekymring allerede ankommet i det vestjyske. Den rutinerede målvogter Stephanie Andersen er ude med en korsbåndsskade.

Det er nu op til 20-årige færøske Rakul Wardum at kompensere for Andersens kedelige skade.

Slutspil bliver det ikke til.

10.-pladsen tilhører igen Ringkøbing Håndbold.

Vise, at vi er i live.

'I orkanens øje' kunne være en dækkede beskrivelse for begivenheder, der hev den ene store rubrik efter den anden, når talen faldt på Aarhus United og deres bizarre afsked med cheftræner Heine Eriksen.

Ny mand i spidsen for hele hurlumhejet er Eriksens tidlige assistent, Ole Jensen, og han koncentrerer sig i dén grad om det, der skal foregå på de 20 gange 40 meter.

- Andre må finde løsninger på alt det uden for banen. Min opgave er – sammen med spillerne – at vise, at vi er i live og holder fast i de dyder og værdier, der har været vores varemærke i lang tid, nemlig at vi vil slås til sidste blodsdråbe i forsøget på at vinde, konstaterer cheftræneren, der har fået hænderne fulde i forsøget på at sende United på den slutspilsplads – nummer 8 – som var sidste sæsons resultat.

Den øvelse er ikke blevet lettere af, at holdets totale omdrejningspunkt, Mathilde Neesgaard, pludselig smuttede til rumænsk håndbold.

Læg dertil, at en anden af holdets helt store profiler, Marielle Martinsen, også har fundet nye græsgange, og at den aarhusianske trup generelt er til den smalle side, ja, så er billedet vist sat for en sæson, der kan blive ganske problematisk.

På positivsiden er det værd at notere, at målmandsparret Bak Jensen og Englert hører til blandt de bedste. Yderligere positivt, at Anna Berger Wierzba nu – med mere spilletid – får mulighed for at vise sine lederevner.

Tilgange er det også blevet til. Aia Raadshøj og Alberte Ebler skal sikre, at der bliver mere skud fra distancen, så ikke alt kommer til at handle om dueller og ageren tæt på modstandernes forsvar.

En god defensiv omkring Emma Mogensen og Katarina Berens, og lidt mere vovemod i kontraspillet, skal være nogle af de forandringer, der skal bringe holdet tættere på slutspillet.

Aarhus kommer tæt på, men alligevel langt fra i en vildt tæt midtergruppe.

Aarhus United bliver nummer 11.

Nye tider i Skanderborg.

Nej, der er ikke kommet flere penge på bordet, og det kommer nok heller ikke til at ske i den nærmeste fremtid.

Til gengæld er en både liden og eftertragtet størrelse baggrund for optimisme hos cheftræner Jeppe Vestergaard:

Kontinuitet er et ord, Vestergaard kender betydningen af, den har bare været så pokkers svær at få i spil.

Ikke i år. 5 spillere har efterhånden 100 kampe på bagen, og hele 9 af 15 spillere kommer fra eget akademi.

Sarah Kirkeløkke og Mathilde Storgaard har både forsvarskompetencer og indbyrdes forståelse, der sikrer vigtig stabilitet foran talentfulde Anna Veng i målet.

Stine Kristensen og Line Berggren Larsen i flot udvikling giver angrebsspillet yderligere schwung, og med dygtige og hurtige fløje giver det sig selv, at kontraspillet og dets muligheder skal skærpes yderligere.

Tillige er cheftræneren optaget af at fortsætte den udvikling, der statistisk har placeret Skanderborg-mandskabet på en femteplads – blandt de fjorten hold – der laver færrest tekniske fejl.

Apropos udvikling så er det en given opgave, når man træner Skanderborg med det fremragende SHEA – Skanderborg Håndbold Elite Akademi – som basis og udgangspunkt, at der strategisk skal gives spilleminutter til de U19-kvinder, der ofte både er en del af ligaholdet, og som lige så ofte træder til, når ligatruppen – grundet skader – fattes spillere.

Med ovennævnte in mente drejer min samtale med Jeppe Vestergaard sig for en gangs skyld ikke om at komme væk fra den uglesete plads 14 , der betyder nedrykning.

Nu er det snarere, om der bliver muligheder for at pynte på sidste sæsons plads 12.

Jeg er fristet, men fastholder, at Storgaard & Co. igen rammer plads 12.

Til gengæld er jeg overbevist om, at Vestergaard og hans kvinder får flere points end sidste sæsons 11.

Alt er nyt i Ajax.

Ny bestyrelse. Ny direktør. Ny daglig ledelse, og minsandten om ikke også træneren for ligakvinderne i Ajax København er ny.

Kasper Andersen kommer fra en stilling som akademichef i Skanderborg, og det bliver hans opgave at forme det 'nye' Ajax.

Bedre rammer for spillerne og på sigt også en bedre økonomi efter mange år, hvor et par hundrede tusinde eller tre har været dagens kedelige sædvane.

Det nye fortsætter. Otte af spillerne i Andersens trup er nye, og det giver naturligt nok udfordringer i landets bedste række, hvor københavnerklubben hurtigt får svar på, hvor de står, for første udfordring er oprykkerne fra Bjerringbro FH.

Og det endda på udebane.

Ét stort problem skal løses. Evnen til at score mål. Sidste sæson lykkedes det kun at score 22,58 per kamp.

Cheftræneren har løsninger på vej for at rette op på det dystre billede.

Målmandsduoen Sarah Lønklit Lønborg og Ditte Vind oser af kvalitet, og deres redninger skal sikre en pæn sjat kontrascoringer.

Desuden skal forsvaret være mere dynamisk og aggressivt med flere tekniske modstanderfejl til følge, og så skal angrebsspillet ikke altid være duelbaseret, men også nyde godt af både krydsspil, mellemdistanceskud og spillet 7-mod-6.

Trioen Suna Hansen, Maja Eiberg Jørgensen og Cecilie Specht bliver bannerførere for de mange 2002-2003-årgange, som for første gang skal stifte bekendtskab med livet i Danmarks bedste liga.

Apropos erfaring glæder cheftræneren sig over, at Mathilde Nielsen igen-igen er klar til at dirigere forsvaret og her – blandt andet – inspirere talentfulde Katrine Jacobsen.

Specht & Co. vil husere i ligaens bund, men har for megen kvalitet til at skulle forholde sig til plads 14, der betyder nedrykning.

Alt er nyt i Ajax på nær placeringen i dette års liga.

Her bliver det en gentagelse.

Ajax København bliver igen nummer 13.

Det var ikke en aprilsnar.

Bjerringbro FH sikrede sig oprykningen fredag den 1. april, og det var i dén grad ikke en aprilsnar, selv om mange gennem sæsonen havde sat deres penge på EH Aalborg som oprykningsfavorit.

Euforien var vanvittig og helt forståelig i en klub, der slet ikke havde ventet, at det kunne ske.

Slet ikke for 35-årige Line Gyldenløve, der hurtigt besluttede sig for at få taget oplevelsen i landets bedste række med, og det er cheftræner Jesper Bangshøj rigtig glad for.

- Line har været og vil også være det helt store omdrejningspunkt. Vi får både brug for hendes evne til at organisere og hendes kloge skud.

Cheftræneren har gennemført nødvendige forandringer. Sidste sæsons tre gange ugentlige træninger har fået en ekstra træningsenhed tilføjet, ligesom spillertruppen har fået tilført et par ekstra aktører. Oprykningen blev sikret med blot 12 spillere på holdkortet.

Jesper Bangshøj har været på spillerjagt. Sidste sæsons suveræne topscorer Louise Søndergaard er nu i Viborg HK, og det har ikke været muligt at finde en venstrehåndet bagspiller.

Dyderne fra sidste sæson prioriteres stadig. Holdets sammenhængskraft og dets indbyrdes stærke relationer bliver helt afgørende. Tempoet skal have en ekstra tand, og det kan både Gyldenløve, Line Frandsen og Arlinda Hajdari være eksponenter for.

De hårde stregspillere Sidsel Poulsen og Sofie Lund kender slagsmålenes kunst og skal sikre, at det centrale forsvar er med til at give både Sarah Ernebjerg og Clara Bak i målet gode muligheder for at ramme en acceptabel redningsprocent.

Cheftræneren er stadig på jagt efter spillere, og skulle der dukke en mulighed op i løbet af sæsonen, er pengekassen ikke helt tom.

Hvor Gyldenløve og hendes veninder står, får de et hurtigt svar på, når Ajax København i sæsonens åbningskamp gæster Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter.

To nedrykningskandidater. Bangshøj håber på op mod 600 tilskuere i hallen, der kan rumme små 900, når alle pladser er solgt.

Den kamp klarer oprykkerne ikke, ligesom de heller ikke får mange points i den resterende del af turneringen.

Bjerringbro FH ender på plads 14.