BSH slår TTH sikkert

Bjerringbro-Silkeborg leverede en stærk defensiv og lynhurtigt kontraspil, da TTH Holstebro fik en lærestreg.

Et godt forsvar giver gode forudsætninger for et hav af kontramål.

Det beviste Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, da klubben onsdag aften ydmygede TTH Holstebro i herrernes liga.

Midtjyderne holdt vestjyderne nede på sølle 21 scoringer og scorede samtidig halvdelen af sine mål i kontrafasen.

På den måde vandt hjemvendte Rasmus Lauge og holdkammeraterne med 32-21.

Bjerringbro-Silkeborg vs. TTH Holstebro
32-21
(13 - 10)
Topscorer
HoldSpiller(e)Mål
Bjerringbro-SilkeborgThomas Solstad6 mål
TTH HolstebroKevin Gulliksen4 mål
Udvisninger
HoldUdvisninger
Bjerringbro-Silkeborg4
TTH Holstebro5

Dermed kravlede BSH op på fire point efter tre kampe, mens TTH må nøjes med de to, klubben allerede havde.

Herre Håndbold Ligaen

Herre Håndbold Ligaen
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
15500177140+3710
26321179171+88
36312193174+197
46312165158+77
5631216816807
65221167148+196

Det var dog ikke nogen specielt køn kamp, de to mandskaber diskede op med i Silkeborg onsdag aften.

Ingen af de to hold fik rigtig angrebsspillet til at fungere. Især TTH havde det svært mod den meget stærke midterakse i BSH's forsvar.

De tunge skytter kom alt for tæt på forsvaret og blev lukket ned alt for mange gange. Det førte til lavt tempo og mange spilstop.

Ofte blev TTH tvunget til at afslutte på halve chancer, og det betød, at BSH-keeperne havde gode forudsætninger for at redde og sætte kontrastødene ind.

Alle øjne var i øvrigt rettet mod landsholdsgeneralen Rasmus Lauge, der er vendt hjem til barndomsklubben efter ti år i udlandet.

Playmakeren har haft det svært, og onsdagens opgør blev heller ikke den forløsning, som han havde håbet på.

Godt nok blev det til fire mål, men der er et stykke til det niveau, han viste, da han nærmest egenhændigt nedlagde Frankrig i anden halvleg af VM-finalen i januar.