GOG vinder CL-kamp efter dramatisk afslutning

Morten Olsen holdt hovedet koldt for GOG og afgjorde sagerne mod Celje med to straffekastmål i slutfasen.

Efter en rodet affære i Odense sikrede GOG sig onsdag en optimal indledning på den nye Champions League-sæson.

Fynboerne var favoritter, men havde store problemer med at ryste slovenske Celje af sig. Til sidst endte det dog med GOG-sejr på 38-36.

GOG vs. Celje Pivovarna Lasko
38-36
(18 - 19)
Topscorer
HoldSpiller(e)Mål
GOGAaron Mensing7 mål
Celje Pivovarna LaskoStefan Zabic8 mål
Udvisninger
HoldUdvisninger
GOG0
Celje Pivovarna Lasko0

Playmaker Morten Olsen viste sin enorme rutine, da han i slutfasen diskede op med et par utroligt vigtige aktioner, som gav GOG sejren.

Aaron Mensing var med syv mål også blandt de vigtigste for GOG.

Han er kommet til klubben som erstatning for Simon Pytlick, og han viste i glimt, at han højst sandsynligt bliver en yderst vigtig spiller for de danske mestre, som i sidste sæson nåede kvartfinalen i Champions League.

Champions League Grp. B

Champions League Grp. B
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1330010075+256
2330010492+126
332019695+14
432018490-64
531028788-12
631028691-52

Sådan forløb kampen

Kampen var ikke specielt velspillet. Begge hold var bragende uskarpe i forhold til både afgørende afleveringer og åbne målchancer før pausen.

Den eneste skønhed, der var at spore, var, når Aaron Mensing med jævne mellemrum steg op på fjerde sal og affyrede kanonen. Den store sønderjyde får et hopskud til at ligne ballet.

Han kunne imidlertid ikke gøre noget ved, at GOG efter en meget lige første halvleg var bagud med en enkelt pind ved pausefløjt.

Første halvleg bød desuden på lidt af en bet for GOG. Emil Madsen, der blev topscorer i Champions League i sidste sæson, blev skadet og så det meste af kampen fra bænken.

I anden halvleg sad spillet en tand bedre hos GOG, og fynboerne bragte sig tidligt foran ved stillingen 21-20.

Defensiven var udmærket kørende, og Celje måtte midtvejs i halvlegen samles til timeout for at få offensiven til at glide bedre. Det hjalp, og pludselig var Celje foran.

Men GOG lagde sig ikke ned. Pludselig tog Tobias Thulin fra i målet, og med fem minutter igen scorede Anton Lindskog til fynsk føring på 34-33.

I slutminutterne meldte Morten Olsen sig for alvor ind. Med to iskolde scoringer på straffekast sørgede han for at skabe det afgørende hul, inden Linus Persson scorede kampens sidste mål.