Fyret GOG-træner glæder sig over flere ting

Den nu tidligere træner nåede at vinde et trofæ i GOG.

Ian Marko Fogs tid som GOG-træner er ovre.

Han nåede blot to måneder i spidsen for klubben. Selvom fyringen naturligvis ærgrer ham, fremhæver han flere positive ting, som han tager med sig.

- Jeg er glad for, at jeg var den første træner, der førte Super Cup-trofæet til Fyn. Jeg nåede at få en titel i min korte tid.

- Og jeg er glad for, at jeg nåede at opleve Champions League og få en sejr der. På den måde er det lidt nemmere at fordøje, siger han til TV 2 Sport.

Klubben meldte nyheden ud torsdag eftermiddag, og den skyldes:

"Uenighed om den sportslige retning og ønsket om en anderledes struktur på hverdagen i klubben".

Udpeger årsag

I ligaen er det blevet til én sejr, én uafgjort og ét nederlag.

Ifølge Ian Marko Fog skyldes de svingende resultater mange skader i klubben.

- I min verden var problematikken, at det har været enormt svært at få en dagligdag, hvor vi kunne rykke os via træning, fordi der har været mange folk ude.

- Det har været min klart største udfordring. Det er der, jeg er bedst – at kunne få intensitet og energi ind i træningen.

Den fyrede GOG-træner tilføjer, at det netop er den intensitet, der indimellem har manglet i kampene.

Fortryder ikke

Selvom det endte med en hurtig fyring, fortryder Fog ikke, at han tog jobbet.

- Jeg er glad nok for, at jeg tog jobbet. Jeg synes stadigvæk, det var det rigtige. Jeg var godt klar over, at det kunne ske, da jeg tog et job som det i GOG.

Alligevel havde han håbet på mere tålmodighed.

- Jeg har også sagt, at jeg synes, man skulle give det lidt mere tid, og der har snoren bare ikke været så lang, og det er jo fair nok, slutter han.

GOG er nummer syv i den hjemlige liga efter tre kampe.

Herre Håndbold Ligaen

Herre Håndbold Ligaen
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
15500177140+3710
26321179171+88
36312193174+197
46312165158+77
5631216816807
65221167148+196