EHF-krise: Ingen vil afholde EM

16x9

Bare to dage før lodtrækning trækker EM_værten sig

Det europæiske håndboldforbund har modtaget en dårlig nyhed angående EM i kvindehåndbold. Ingen lande har lyst til at være vært for den EM-turnering, der skal - eller hvert fald skulle - spilles i december måned.

I en pressemeddelelse skriver Dansk Håndbold Forbund, at Holland har valgt at trække sig som arrangør af turneringen - bare to dage før den officielle lodtrækning til turneringen skulle have fundet sted.

"Det er naturligvis en dybt beklagelig situation, men indtil videre har vi ikke modtaget nogen begrundelse for hollændernes beslutning og jeg kan kun henvise medierne til EHF, hvis de skal have uddybende forklaringer. Jeg er i hvert fald på bar bund i denne sag," siger generalsekretær for Dansk Håndbold Forbund, Morten Stig Christensen.

Aflysning af lodtræking
Lodtrækningen til turneringen er som følge af Hollands beslutning indtil videre aflyst og udsat på ubestemt tid.

Ved seneste EM var Danmark vært - det var tilbage i december 2010, hvor kampene blev afviklet forskellige steder i Jylland, og de danske kvinder blev nummer fire.

Det europæiske håndboldforbund skriver på sin hjemmeside, at der er positiv dialog med andre lande om en overtagelse af EM-værtsskabet.