Skov melder sig klar til OL

16x9

Jan Pytlick kan glæde sig over at have vigtig veteran med ved OL

Den rutinerede Viborg-stjerne Rikke Skov melder sig klar til OL-forberedelserne for det danske kvindelandshold frem mod legene i London.

Skov var i Pinsen med til at spille det danske landshold med til OL i London.

"Det er naturligvis glædeligt at kunne disponere over en så markant spiller som Rikke Skov, men det er vigtigt for mig at slå fast, at hun glider ind i bruttotruppen til OL, og at der altså ikke er tale om en forhåndsudtagelse til selve legene," siger landstræner Jan Pytlick på DHF's hjemmeside.

Klar til træningslejren frem mod OL
Viborgspilleren sagde nej tak til at være med til VM i Brasilien, hvor hun sagde stop på landsholdet, men Skov har valgt endnu engang at trække i landsholdstrøjen for Danmark frem mod OL.

Rikke Skov er derfor med, når det danske landshold mødes 25. juni indleder sin OL-træningslejr i København.

En uge efter vil Pytlick udtage det hold, der skal spille håndbold i London.