Dansker på årets Bundeliga-hold

16x9

En enkelt dansker har fundet vej til årets hold i Bundesligaen

Den tyske Bundesliga i håndbold har mange danske islæt, men kun et af dem har fundet vej til årets hold, som det tyske medie Handballwoche har sat.

Det er Flensborgs højrefløj Lasse Svan Hansen, der har fundet vej til det fornemme selskab.

"Det er da noget jeg er rigtigt glad for og stolt over. Det er altid rart at blive anerkendt og at folk lægger mærke til, hvis man spiller godt," siger landsholdsfløjen til nytihaandbold.dk.

Håndboldmagasinet stiller hver uge rundens bedste hold, og det er det samlede regnskab i den konkurrence, der ligger bag årets hold.

De spillere med fleste udtagelser til ugens hold på hver position får en plads på årets hold. Mindre imponerende er det ikke, at den danske højrefløj sidder alene på pladsen yderst til højre, mens stjernerne på andre positioner må deles om pladsen som sæsonens bedste.

Handballwoches hold ser sådan ud:

Venstre fløj: Uwe Gensheimer / Yves Grafenhorst, (5 gange på ugens hold)

Venstre back: Filip Jicha (6 gange på ugens hold)

Playmaker: Momir Rnic (8)

Højre back: Kim Andersson, Alexandros Vasilakis, Hermann, Rojewski (3)

Højre fløj: Lasse Svan Hansen (6)

Streg: Marcus Ahlm, Bartosz Jurecki, Schneider, Mansson (4)

Målmand: Mattias Andersson (5)