Håndboldklubber trækker flere seere

16x9

Den første DM-finale mellem Bjerringbro-Silke­borg og AG København tiltrak stor opmærksomhed både i håndboldhallen og foran fjernsynet.

Finalens indledende kamp i Århus blev alene set af knap 600.000 seere, hvil­ket er det højeste seertal til en dansk klubkamp siden 2006, og Bjerringbro-Silkeborg kan ligesom AGK glæde sig over stor interesse.

"Vi har for fjerde år i træk mere end tre millioner tv-seere i løbet af en sæson. Det er vi naturligvis stolte af," siger BSV-direktør Frank Lajer i en pressemeddelelse og suppleres af TV 2 Sportens kontraktchef John Hansen.

DM-guld til AG København
"Det har været en fantastisk sæson, og hvis tendensen fortsætter ser det ud til, at vi har knækket kurven. Tallene fortæller os også, at danskerne er klar til at se med, både ude i hallerne og hjemme i stuerne, når der virkelig står noget på spil," vurderer Hansen.

"Det er værd at tage til efterretning. Skulle man kigge på et område, hvor vi skal arbejde, er det aldersfordelingen. Vi vil gerne have fat i flere unge seere," slutter Hansen.

AGK vandt begge finaler og sikrede DM-guld for andet år i træk.