Nyegaard: DK skal videre ved EM

TV 2 Sportens håndbold-ekspert vurderer Dan-marks EM_lodtrækning
De danske håndboldkvinder møder Frankrig, Sverige og Makedonien ved EM, som afholdes i Serbien til december.
Det står klart efter fredagens lodtrækning, og ifølge TV 2 Sportens håndboldekspert Bent Nyegaard, er det en overkommelig opgave for de danske spillere.
"Det er en fin lodtrækning - det kan næsten ikke fås bedre. Det står ikke til diskussion, at Danmark skal videre fra puljen," siger han til sporten.tv2.dk.
Også den gruppe, som Jan Pytlicks tropper eventuelt parres med siden hen i turneringen, vækker tilfredshed hos Nyegaard.
"Selvfølgelig er Norge i den pulje, men der er ikke håndboldnationer som Rusland og Ungarn, så det ser rigtig fint ud," vurderer han.
Udover Norge er det Ukraine, Serbien og Tjekkiet, som udgør gruppe A.