Polen og Sverige EM-værter 2016

16x9

Polen og Sverige får lov at afholde EM i håndbold i 2016

Det europæiske håndboldforbund EHF har på kongressen i Monaco fundet ud af, hvem der skal være vært for EM-turneringerne i 2016.

På herresiden var der tre ansøgninger at tage stilling til fra henholdsvis Norge, Kroatien og Polen. Og det blev polakkerne, der løb med langt størstedelen af stemmerne fra de delegerede allerede i første valgrunde. Det bliver første gang, at Polen er vært for et EM.

Hvad kvinderne angår, var valget ikke så svært, for Sverige var den eneste ansøger. Og svenskerne har i øvrigt bevist, at man sagtens kan stå for et sådant arrangement. Ud over herrernes VM i 2011 og EM i 2002 har Sverige også været vært for kvindernes EM i 2006.