Dansk håndboldmester præsterer atter sorte tal

16x9
Der er gode muligheder for Bjerringbro i fremtiden. Foto: Ole Nielsen / Scanpix Denmark

Selskabet bag Bjerringbro-Silkeborg henter i klubbens seneste regnskab igen et overskud.

Bjerringbro-Silkeborg (BSV) har godt styr på økonomien.

I det seneste regnskab fra selskabet bag det danske mesterhold i håndbold præsenterer man atter et overskud, hvilket er sket i samtlige 11 år, hvor klubben har haft sin nuværende konstruktion.

- Det er en stor glæde, at vi igen kan præsentere overskud i Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold A/S.

- Den økonomiske ansvarlighed er en del af klubbens dna, lyder det i en pressemeddelelse fra Kjeld Morsbøl, der er bestyrelsesformand i Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold A/S.

Stillingen i 888Ligaen

1 Aalborg 18 p.
2 Bjerringbro-Silkeborg 16 p.
3 Skjern Håndbold 14 p.
4 HC Midtjylland 13 p.
5 Ribe-Esbjerg 12 p.
6 GOG Håndbold 10 p.
7 TTH Holstebro 10 p.
8 KIF Kolding København 9 p.
___________________
9 Århus Håndbold 8 p.
10 SønderjyskE 8 p.
11 Mors-Thy 7 p.
-------------------------------
12 Skanderborg 6 p.
13 TM Tønder 5 p.
___________________
14 Randers HH 2 p..

Overskuddet i det seneste regnskab lyder på 34.744 kroner, og egenkapitalen i selskabet er i det seneste regnskabsår vokset til over fire millioner kroner.

Det betyder, at man lever op til de skærpede krav fra Dansk Håndbold Forbund (DHF).

Disse tal blev præsenteret på en generalforsamling mandag.

Klubben blev tidligere på året dansk mester i håndbold for første gang.

På generalforsamlingen blev Jan Bøgh ny næstformand i Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold A/S.

Jan Bøgh er administrerende direktør i virksomheden Jysk.