Håndbold

Rasmus Lauge kåret til årets spiller i Bundesligaen

Rasmus Lauge var også en af de store profiler, da Danmark vandt VM-guld i januar. Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Flensburg styrer mod mesterskabet i tysk håndbold, og Rasmus Lauge har en stor aktie i præstationen.

Den tyske Bundesliga i håndbold går stadig for at være en af verdens stærkeste ligaer, og i denne sæson har en dansker være den bedste i den liga.

Det mener i hvert fald trænere og managere i Bundesligaen, som har kåret den danske Flensburg-playmaker Rasmus Lauge til sæsons bedste spiller.

Det meddeler ligaen på sin hjemmeside.

27-årige Rasmus Lauge kom til Flensburg-Handewitt i 2015 fra konkurrenterne fra THW Kiel.

Der resterer en enkelt spillerunde af sæsonen, og Flensburg kan med minimum uafgjort sikre sig mesterskabet for andet år i træk.

Ved samme lejlighed blev også ligaens bedste målmand kåret, og også den hæder endte på danske hænder, da Kiel-målmand Niklas Landin blev kåret.

Både Lauge og Landin var også blandt profilerne på det danske hold, som i januar spillede VM-guldet hjem til Danmark.