Ishockey

Canadisk forstærkning i Herning

Ishockeyklubben Herning Blue Fox har kort før udløbet af transferperioden forstærket holdet med den canadiske back Sylvain Dufresne. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Dufresne, der er 29 år gammel, har ikke tidligere optrådt i europæisk hockey, men har en fortid i AHL og senest Central Hockey League.

For cheftræner Todd Björkstrand er det vigtigt, at Dufresne kommer til klubben i god form til slutspillet, da han har spillet lige så mange kampe i CHL, som Herning har i AL-Bank Ligaen.