Ishockey

Ofre for flystyrt mindes i Danmark

Torsdag og fredag vil der blive holdt et minuts stilhed forud for kvartfinalerne i ishockeyens AL-Bank Cup.

Det sker til ære for ofrene for onsdagens flystyrt i Rusland, hvor KH-holdet Lokomotiv Yaroslavl styrtede i døden.

"Dette er den hidtil største tragedie i vores sport - den er for ishockeysporten, hvad Manchester United-tragedien i München i 1958 var for fodboldsporten," siger DIU's formand, Henrik Bach Nielsen i en pressemeddelelse.

Respekt

"Vi vil naturligvis vise respekt over for de omkomne spillere og ledere, og det gør vi bl.a. ved at holde et minuts stilhed forud for kampene i AL-Bank Cup i aften og i morgen aften."

Kampene i AL-Bank Cup spilles torsdag aften i Hvidovre, Frederikshavn og Herning. Fredag spilles der i Rødovre.

Der var spillere fra Rusland, Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Canada og Sverige blandt de omkomne.