Ishockey

Voldsomme billeder: Slået til blods af brutal tackling

Den første DM-finale i ishockey blev så intens og dramatisk, som man kunne håbe - men i tredje periode kammede det over.

Her blev Esbjergs Lasse Bang sendt i isen efter en decideret svinestreg fra SønderjyskEs Warren Peters, der kom ind fra siden og med skulderen ramte Bang lige i hovedet.

Bang fik en lille flyvetur og bankede i isen, hvor han lå helt stille.

Han kom dog på banene og blev hjulpet fra banen stående på sine skøjter, med blod i ansigtet op på isen, hvor han lå.

Gerningsmanden, Warren Peters, fik matchstraf, selv om SønderjyskEs træner, Dan Ceman, faktisk plæderede for, at han kun skulle have haft en fem minutters straf.

Peters kan se frem til minimum én spilledags karantæne, men tacklingen skal behandles i disciplinærudvalget, hvorved straffen kan blive endnu større.

Kampen blev lige efter tacklingen og i resten af kampen præget af hårdt spil og ond stemning på såvel isen som udskiftningsbænke og tilskuerrækker.

SønderjyskE vandt med 4-2 og fører finaleserien med 1-0. Der spilles bedst af syv kampe.

Du kan se den brutale tackling i klippet over artiklen.