Ishockey

'Du er dødsens': Se Odense-profil gå amok efter slåskamp

I kampens hede kan det går hårdt for sig - også verbalt. Det måtte Aalborgs Lasse Bo Jessen sande, da han gik hårdt til en Odense-spiller.

Der var ond stemning i ishockeyarenaen i Odense mandag aften, da hjemmeholdet tog imod Aalborg.

I starten af tredje periode sendte Lasse Bo Knudsen en Odense-spiller ind i banden, og den tackling syntes Odenses topscorer Dale Mitchell var så hård, at Aalborg-spilleren skulle sættes på plads.

Således smed Knudsen og Mitchell handskerne og begyndte at gå løs på hinanden.

- Du er dødsens, fik Mitchell sagt blandt yderligere eder og forbandelser.

Han fortsatte også, da han var kommet uden for banen, hvor han gik direkte over til Aalborgs bænk for at give nordjyderne nogle borgerlige ord med på vejen.

Begge spillere fik en straf på fem minutter.

Du kan se hele episoden i klippet over artiklen.

Rent sportsligt var det Odense, som trak sig sejrrigt ud af opgøret. Det fynske hold vandt 9-2 efter tre scoringer i anden periode og seks fuldtræffere i tredje periode.

Odense har med sejren 34 point efter 21 kampe, mens Aalborg fortsat roder rundt i bunden af rækken med blot 13 point. Aalborg har nu tabt 17 ud af de første 21 ligakampe.

Få overblik over kampens mange mål her:

0-1 Lars Lundin
1-1 Ryan McDonough
2-1 Søren Pedersen
3-1 Rasmus Bjerrum
4-1 Frederik Sørensen
5-1 Søren Pedersen
6-1 Mike Daugulis
7-1 Frederik Høeg
7-2 Sebastian Ehlers
8-2, Joakim Nettelbladt
9-2 Ryan McDonough