Ishockey VM

Top 5: Se drømmemålene fra VMs åbningsdag

De flotte mål kom som perler på en snor på åbningsdagen ved VM i ishockey i Rusland. Se det bedste af det bedste her.

VM i ishockey kom fra land med fuld fart på fredagens åbningsdag. Den første kampdag bød på den nordamerikanske klassiker mellem Canada og USA, et højst overraskende hjemmebanenederlag til favoritterne fra Rusland, og så et hav af flotte mål.

Det var især VMs yngste spiller, Patrik Laine, der med sit mål til 1-0 i Finlands 6-2-sejr over Hviderusland trak overskrifter i ishockeyverdenen. Den unge forward viste stort overskud, da han udspillede hviderusserne og scorede et mål, der meget vel kan ende med at blive et af slutrundens bedste mål.

Fredagen bød også på kanonkasser fra blandt andre de canadiske profiler Matt Duchene og Brendan Gallagher. Se alle de bedste mål i videoklippet over artiklen.

Husk også at det danske landshold spiller første VM-kamp lørdag eftermiddag. Det er et uhyre vigtigt opgør mod Norge, som kan ses direkte på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY med optakt fra klokken 14.45.