Finaler er normal for de to bedste hold i en turnering. Det er Danmark og Norge ikke ved ishockey VM - alligevel er kampen i eftermiddag en finale.

Kigger man i ordbogen, så dækker ordet finale over den sidste afgørende kamp mellem de to bedste hold i en turnering.

Det vil være en mere end almindelig journalistisk stramning at kalde dagens danske åbningskamp mod Norge ved VM i ishockey her i Moskva for en kamp mellem de to bedste hold i turneringen. Der vil man nok blive beskyldt for at have kigget for dybt i den lokale vodkaflaske. Til gengæld vil jeg ikke afholde mig fra at kalde kampen mod de evige rivaler fra de dybe fjorde for en finale.

For et eller andet sted, så ligner det en afgørende kamp for den danske VM-deltagelse.

Ikke sådan at forstå, at resultatet af kampen i eftermiddag i VTB Ice Palace besegler den danske VM-skæbne, men i min verden kommer opgøret til at definere danskernes 14. deltagelse i træk ved det fineste selskab på den kølige spilleflade.

For der vil være en verden til forskel på en sejr og et nederlag i dag mod et norsk mandskab, der bliver anført af deres store NHL-stjerne Mats Zuccarello, der til daglig er yderst giftig for New York Rangers.

Vinder danskerne kampen kommer det til at forstærke den klare fornemmelse, som hele holdet har her i den russiske hovedstad – nemlig at det hold, som bærer løven på brystet i denne VM-udgave har så meget kvalitet, at det bør kigge opad i kampen om den bedst mulige placering.

Et nederlag derimod vil betyde, at blikket som så ofte ved de danske VM-udgaver sænkes. Og kigger man i den retning, så vil det være den altafgørende nedrykningsstreg, der vil stå og blinke med store gule advarselsblink.

Landstræner Janne Karlsson sagde til mig i går, at landsholdet ved årets turnering er af en helt anden kaliber, end det hold, der klarede skærene sidste år ved VM i Tjekkiet. Her var det en sejr over nordmændene på 4-1, der sikrede danskerne endnu en imponerende sæson i det fineste selskab.

Alligevel vil svenskeren ikke købe præmissen om, at det også skal kunne aflæses på den danske placering i årets udgave. Sidste år blev det danske mandskab nummer syv i gruppen, og dermed en placering over nedrykkerne fra Slovenien, som man tabte til i den sidste kamp. Samlet betød det en 14. plads.

I år har Janne Karlsson en førstekæde af en helt anden kvalitet end i Ostrava sidste år. En kæde med erfaring fra verdens bedste liga, den nordamerikanske NHL. Kæden bliver anført af center Lars Eller, og han er flankeret af stortalentet Nikolaj Ehlers og bundsolide Jannik Hansen. Den kæde skal levere, hvis det danske hold skal leve op til egne forventninger.

For hvis landstræner bliver lidt bred i formuleringerne, når man forsøger at afkræve ham svar på målet for de syv kampe i Moskva, så er der ikke nogen tvivl i snakken med dem, der skal på isen for at udkæmpe den danske VM-skæbne. Her kigges der ikke bare frem, men også op. Spillerne tror på, at man er i spil til den sidste plads i kvartfinalen.

I den danske gruppe er der tre nationer, der virker sikre på en plads i kvartfinalerne. Det er værterne fra Rusland, Tre Kronor fra Sverige og så et tjekkisk mandskab uden de helt store stjerner. Og selvom svenskerne mistede et enkelt point til Letland på VM’s første dag, og Rusland så temmelig tyngede ud i et overraskende klart 0-3-nederlag til tjekkerne, så er det stadig de tre mandskaber, man regner med, der tager de tre første placeringer.

Så er der den sidste plads. Her er Schweiz favoritter. Men alpenationen er i gang med et generationsskifte ovenpå VM-finalen i 2013. Det kan være svært at se, hvor pilen peger hen, men der er ingen tvivl om, at man har en rigtig stærk liga i ryggen, og det er et ualmindeligt godt fundament at bygge på.

Letland så gode ud mod svenskerne i deres første kamp. Men man kan godt sidde med en fornemmelse af, at det mere var Sverige, der ledte efter niveauet, end det var letterne, der pillede brodden ud af det forventede styrkeforhold.

Oprykkerne fra Kasakhstan er det formodet svageste hold i gruppen. De er et elevatorhold, men de er ikke umiddelbart en prügelknabe, som man kan bruge til at feje isen ren med. Stammen på holdet er det lokale KHL-mandskab fra Barys Astana suppleret med tre nationaliserede nordamerikanere. En helt anden kvalitet end hos den anden oprykker Ungarn, der spiller i gruppen, der afvikles i Sankt Petersborg.

Og så er der Danmark og Norge. To hold, der i hvert fald indtil kampen i eftermiddag, kan tillade sig at drømme våde kvartfinaledrømme. Og det kan vinderen så fortsætte med efter de 60 minutter på isen.

Derfor er eftermiddagens danske VM-åbning en finale. Ikke en lille en af slagsen. Men en rigtig finale. Fordi der i finaler er meget på spil. Det er der i den grad, når de to hold, der har leveret så mange vilde, dramatiske og intense opgør går på isen i VTB Ice Palace kl 15.15 dansk tid.

Og lad mig så afsluttende ærgre mig over pengenes magt i sportens verden. Den magt, der betyder, at isarenaen i Moskva er opkaldt efter en bank. Da arenaen, der til daglig huser storklubben Dinamo Moskva, stod færdig i april sidste år hed den Legends Ice Palace. Se det er et navn, der både bærer sportens essens og har noget østeuropæisk karisma over sig.

Ingen bliver legender på en enkelt kamp. Og ingen skal helgenkåres, hvis det danske hold slår Norge i eftermiddag. Men en sejr vil tillade holdet at fortsætte en realistisk jagt på den første kvartfinale siden jubelåret 2010.

VM begynder med en dansk finale.