Ishockey

Efter storsejr: Aalborg Pirates vinder grundspillet

Metalligaens tophold Aalborg Pirates slog tirsdag aften Herlev Eagles. Dermed er Aalborg sikker på at vinde grundspillet.

Aalborg Pirates gjorde arbejdet færdigt i grundspillet.

Med en storsejr på 6-2 over Herlev Eagles kan Aalborg ikke undgå at vinde grundspillet, selvom der stadig er to kampe tilbage.

Odense Bulldogs kan nå samme pointantal som Aalborg, men nordjyderne er bedst indbyrdes.

I 43 kampe har Aalborg hentet 88 point. Det er sket efter 26 sejre, fire sejre i overtid og to nederlag i overtid. 11 gange er Aalborg Pirates gået fra isen efter et nederlag i ordinær tid.

Førstepladsen er god på flere måder.

For det første er nordjyderne sikre på at starte på hjemmebane i slutspillet, så længe de er med. Det kan måske blive en fordel i forhold til at komme godt fra start i slutspilsserierne.

For det andet får Aalborg førstevalg, når modstanderne i grundspillet skal på plads. Aalborg kan vælge mellem alle de hold, der er med:

Rungsted, Herning, Sønderjyske, Esbjerg, Gentofte, Frederikshavn og Odense er ud over Aalborg med i de afgørende dueller om danmarksmesterskabet.

Sådan blev førstepladsen sikret

 

Herlev Eagles - Aalborg Pirates 2-6 (1-1, 0-0, 1-5)

01:57, 0-1 Henry Hardarson (Andrew Blazek, Jeppe Jul Korsgaard)

06:13, 1-1 Kim Staal (Brett Sonne, Yannick Yedel)

40:46, 1-2 Peter Quenneville (Tobias Ladehoff, Sebastian Ehlers)

44:48, 1-3 Julian Jakobsen (Bryce Reddick)

49:41, 1-4 Lasse Bo Knudsen (Peter Quenneville, Tobias Ladehoff)

52:12, 1-5 Peter Quenneville (Tobias Ladehoff, Christopher Frederiksen)

55:01, 2-5 Benjamin Lauritzen (Yannick Yedel, Brett Sonne)

56:41, 2-6 Julian Jakobsen (Mikkel Højbjerg, Kristian Kodal)

Kilde: Aalborg Pirates' hjemmeside.