Ishockey

Den ultimative Metal Liga-optakt

Tag med på jomfrurejsen på vores nye ishockeypodcast - her er der naturligt nok fokus på den nye sæson i Metal Ligaen

Episode 1 - optaget mandag den 4. september 2017

Metal Ligaen står for døren. Fredag den 8. september åbner de danske ishockey-klubber deres døre for en ny sæson. På TV 2 SPORT åbner vi med opgøret mellem SønderjyskE og Herning Blue Fox.

Vi fejrer den nye sæson med en ny podcast-serie med fokus på ishockey og især den danske liga. Men der vil også være plads til ishockeylandsholdet og de danske spillere, der holder til i de store ligaer, som NHL, KHL og SHL.

I vores første podcast går vi tæt på de 11 mandskaber i Metal Ligaen og kommer med bud på, hvor de står før den nye sæson. Desuden kigger vi nærmere på de mest interessante klubskifter, og kommer med bud på, hvem der kommer til at stå i finaleserien om meget lang tid til næste år. Med andre ord - vores podcast er den uundværlige guide forud sæsonen 2017/2018.

Medvirkende: Lasse Degn, Jimmy Bøjgaard og Lars Fink