Ishockey VM

Så mange millioner tjener de danske VM-stjerner

Frans Nielsen hæver den bedste løn af de danske NHL-spillere, men må næste sæson se sig overhalet af en 22-årig nordjyde. Bruce Bennett / Scanpix Denmark

Der er mange penge at tjene som hockeyspiller i verdens bedste isliga. Herunder får du overblikket over alle danskere fra NHL.

Over 135 millioner kroner.

Det er summen af de syv danske NHL-stjerners årslønninger.

Bedst tjener Frans Nielsen, der efterhånden spiller sin tolvte sæson i den nordamerikanske ishockey-liga. 

5,25 millioner dollars svarende til over 32 millioner kroner lyder årslønnen for den 33-årige herningenser, der i øjeblikket spiller VM for Danmark i sin midtjyske fødeby.

I næste sæson må Frans Nielsen imidlertid se sig passeret i toppen af NHL-danskernes interne lønningsrangliste. 

Nikolaj Ehlers har nemlig underskrevet en ny kontrakt med Winnipeg Jets, der fra næste sæson indbringer ham 6 millioner dollars årligt svarende til over 37 millioner kroner.

Det gør den 22-årige aalborgenser til den bedst betalte, danske hockeyspiller nogensinde.

Se hele listen med de danske NHL-stjerners årslønninger herunder:

De danske NHL-spilleres lønninger

  1. Frans Nielsen

    .

    33-årige Frans Nielsen var i sin tid den første dansker i NHL. I øjeblikket spiller han VM på hjemmebane i Herning. 

    Fødeby: Herning

    Position: Forward

    Klub: Detroit Red Wings

    Stats: 764 kampe - 152 mål - 271 assists (i NHL)

    Løn: 5,25 millioner dollars årligt (32.693.850 kroner)

  2. Frederik Andersen

    .

    28-årige Frederik Andersen var med 2029 redninger den målmand, der leverede flest redninger i NHL's grundspil i denne sæson. I øjeblikket spiller han VM på hjemmebane i Herning. 

    Fødeby: Herning

    Position: Målmand

    Klub: Toronto Maple Leafs

    Stats: 257 kampe (i NHL)

    Løn: 5 millioner dollars årligt (31.137.000 kroner)

  3. Mikkel Bødker

    .

    28-årige Mikkel Bødker har lavet fire point (et mål og tre assists) i de seneste fire kampe i NHL. 

    Fødeby: Brøndby

    Position: Forward

    Klub: San Jose Sharks

    Stats: 618 kampe - 109 mål - 179 assists (i NHL)

    Løn: 4 millioner dollars årligt (24.909.600 kroner)

  4. Lars Eller

    .

    28-årige Lars Eller lavede to point (et mål og en assist) i sin seneste kamp i NHL.

    Fødeby: Rødovre

    Position: Forward

    Klub: Washington Capitals

    Stats: 604 kampe - 103 mål - 116 assists (i NHL)

    Løn: 3,5 millioner dollars årligt (21.795.900 kroner)

  5. Jannik Hansen

    .

    32-årige Jannik Hansen har som den eneste dansker nogensinde været i Stanley Cup-finalen, som han dog tabte.

    Fødeby: Rødovre

    Position: Forward

    Klub: San Jose Sharks

    Stats: 626 kampe - 109 mål - 147 assists (i NHL)

    Løn: 2,5 millioner dollars årligt (15.568.500 kroner)

  6. Nikolaj Ehlers

    .

    22-årige Nikolaj Ehlers lavede 64 point i sidste sæson, hvilket var langt flest af de syv danskere i NHL. Han har underskrevet en ny kontrakt, der indbringer ham 6 millioner dollars årligt (37.364.400 kroner) fra næste sæson. Det gør ham til den bedst betalte danske spiller nogensinde.

    Fødeby: Aalborg

    Position: Forward

    Klub: Winnipeg Jets

    Stats: 236 kampe - 69 mål - 93 assists (i NHL)

    Løn: 894.167 dollars årligt (5.568.335,5 kroner)

  7. Oliver Bjorkstrand

    .

    23-årige Oliver Bjorkstrand har lavet to point (et mål og en assist) i sine seneste to NHL-kampe. I øjeblikket spiller han VM på hjemmebane i Herning. 

    Fødeby: Herning

    Position: Forward

    Klub: Columbus Blue Jackets

    Stats: 120 kampe - 21 mål - 40 assists (i NHL)

    Løn: 655.833 dollars årligt (4.084.134,5 kroner)