Her er scenarierne for Danmark før kampen mod Letland
Finland slog USA med 6-2 og sikrede sig førstepladsen i Danmarks gruppe. Danmark kan blive fire eller femmer.
Se Danmark-Letland på TV 2 og TV 2 PLAY på tirsdag klokken 20:00.
Danmarks matematiske mulighed for sensationelt at blive nummer to i gruppe B ved VM på hjemmebane forsvandt, da Finland kørte over USA.
Med et finsk nederlag kunne Danmark med en sejr have sikret sig en historisk tredjeplads med sejr i aftenens kamp mod Letland, hvor kravet er en dansk sejr, hvis det skal blive til en VM-kvartfinale for tredje gang i historien.
Stillingen i gruppe B:
- Finland 16 point (7 kampe)
- USA 16 (7)
- Canada 15 (7)
- Danmark 11 (6)
- Letland 10 (6)
- Tyskland 7 (7)
- Norge 6 (7)
- Sydkorea 0 (7)
En sejr i ordinær spilletid giver tre point. Sejr i overtid giver to. Nederlag i overtid giver et. Ved pointlighed er det indbyrdes opgør, der tæller.
Danmark kan nå historisk placering
Det vigtigste først: For at nå målsætningen om en plads i kvartfinalen skal Danmark slå Letland.
- 20.15 Letland-Danmark (TV 2)
Gruppe B krydser med gruppe A i kvartfinalerne, hvor nummer et i den ene møder nummer fire i den anden, nummer to møder nummer tre, og så videre.
Kvartfinalisterne fra gruppen er allerede fundet, efter at Schweiz slog Frankrig med 5-1 og sikrede sig fjerdepladsen,
- Sverige 17 point (6 kampe)
- Rusland 16 (6)
- Tjekkiet 15 (7)
- Schweiz 12 (7)
- Slovakiet 11 (7)
- Frankrig 6 (7)
- Østrig 4 (7)
- Hviderusland 0 (7)
Sverige og Rusland mødes i gruppefinalen tirsdag aften, hvor vinderen tager førstepladsen i gruppen.
- 20.15 Rusland-Sverige (TV 2 SPORT)
De første kvartfinaler er på plads
Det står fast, at Danmark i en eventuel kvartfinale møder enten Sverige eller Rusland.
Første- og andenplads i gruppe B og tredje- og fjerdepladsen i gruppe A ligger desuden fast, og det betyder følgende kvartfinaler:
- USA-Tjekkiet (Herning)
- Finland-Schweiz (Herning)
Canada er sikker på en plads i kvartfinalen, men det er endnu uvist, om de bliver nummer tre eller fire. Danmark og Letland slås om at komme med Canada. Uanset hvad skal kvartfinalerne mod Sverige og Rusland spilles i København.