Landsholdsspiller var kastebold i uvishedens klør

16x9
Emil Kristensen (nr 28) i kamp for det danske landshold. Nu håber han på at genfinde formen, der kan sende ham tilbage blandt landstrænerens udvalgte Foto: Joe Klamar / Ritzau Scanpix

Emil Kristensen har overstået karrierens værste skade og er klar til at spille igen efter sidste sæson stort set aldrig kom i gang

En kastebold i uvishedens klør.

Det er nærmest sådan landsholdsbacken Emil Kristensen tænker tilbage på den forløbne sæson. En sæson så martret af en hjernerystelse, at det blot blev til seks kampe for den finske klub KooKoo. Det var næsten slut, før det var begyndt.

Hele vejen gennem det, der blev en ti måneder lange pause håbede den snart 27-årige esbjergenser på, at tiden var inde til at snøre skøjterne og igen sætte dem på den glatte overflade. Men sådan blev det ikke.

- Det værste var helt sikkert uvisheden. Jeg snakkede med mange fagfolk, men det er ikke så simpelt. Der findes ikke en kur for det, der gælder alle, fortæller Emil Kristensen til TV 2 SPORT om en svær periode.

- Så jeg følte, jeg blev holdt for nar, når de sagde det tog lang tid, men alligevel ikke kunne sige hvor lang tid, og hvad jeg skulle gøre. Jeg har snakket med andre, der har prøvet det, men ingen har den samme hjernerystelse.

Løb ind i nederlag

Selvom det var lang tid uden ishockey og uden vished, så var det ikke fordi Emil Kristensen lod sortsindet overmande ham. Han var heldig. Ikke noget med at ligge i et mørkt rum med nedrullede gardiner mens uret tikkede ubærligt langsomt. Han kunne faktisk godt være til. Han kunne bare ikke gå på isen.

- Det kræver god tålmodighed og gå-på-mod. Jeg fik en del nederlag, for når jeg ikke lavede noget, så havde jeg det egentlig fint. Når jeg så prøvede, så fik jeg nederlagene, for så fik jeg det dårligt.

Den lange pause betød også, at landsholdsbacken godt vidste, at der ikke ville være en lang kø af klubber, der ville gøre kur til ham med en ny kontrakt. Derfor havde han så småt affundet sig med, at han i denne sæson skulle en tur rundt om Metal Ligaen. For som han fortæller om udsigterne før sæsonen:

- Jeg var ikke naiv.

Men det blev den næstbedste liga i Schweiz, der blev hans redning. EVZ Academy i Zug er nu klubben, hvor vestjyden skal have karrieren på ret køl igen.

- Det er en spændende mulighed, hvor jeg blev bedt om at træde ind på et hold med en masse unge spillere, der havde brug for en ledertype til at vise dem vejen.

Nu gælder det så en ny sæson, og en tavle, der er vasket så ren, som den kan. Og ikke mindst en bevidsthed, der ikke er plaget af frygten for igen at ryge ud med en hovedskade. Han har ikke mærket nogen form frygt for eller tilbageholdenhed i træning, testkampe eller opstarten.

- Jeg er ikke bange for det, for jeg tænker ikke over det. Jeg tænker ikke, at jeg skal passe på. Jeg tænker ikke, at jeg ikke kan klare en mere, siger Emil Kristensen om et baghovede, hvor han føler, der ikke ligger noget og ulmer.

- Det er min første hjernerystelse efter 25 år med ishockey. Det kan være, der går 25 år mere, før den næste kommer.

Fri for snak om hjernerystelse

Alligevel kunne backen ane, at der var noget på spil, da han satte kursen mod Schweiz. En lille flig af nagende tvivl, da han var på vej mod Alpelandet og sin nye tilværelse i schweizisk ishockey.

- Da jeg sad på flyet herned, kunne jeg godt mærke, at jeg var usikker på, om det kunne holde. Først da jeg trådte ud af flyet og fik overstået den første uge, så slap jeg det.

Derfor er det også en Emil Kristensen med mod på den nye tilværelse, der har fundet sig til rette i Schweiz.

- Det er dejligt at spille igen, og være fri for hele tiden at skulle tænke på og snakke om sin hjernerystelse. Det er blevet hverdag igen med masser af hockey på programmet.