Ishockey

Profiler var påvirket af corona-beslutning: Tophold banket 10-1

Aalborgs cheftræner Garth Murray under ishockeykampen i Metalligaen mellem Herning Blue Fox og Aalborg Pirates. Bo Amstrup / Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Aalborg Pirates-spillerne var tydeligvis tynget af de mulige konsekvenser af coronaudbruddet, da de led et smertefuldt nederlag til Herning Blue Fox.

Piraterne fra Aalborg har været altdominerende i denne sæson.

Inden tirsdagens sidste grundspilskamp mod Herning toppede Aalborg Pirates Metal Ligaen med 21 point.

Jeg var nok heller ikke mental klar i dag, må jeg indrømme

Felix Scheel, ishockeyspiller hos Aalborg Pirates

Det nordjyske mandskab fik dog en omgang gedigen bank på isen mod Herning Blue Fox, der vandt opgøret med 10-1.

- Vi kan ikke være det her bekendt, men hvad skal jeg sige. Jeg er målløs, lød det fra Aalborg-kaptajnen Julian Jakobsen til TV 2 SPORT efter 2. periode, hvor Herning førte med 8-0.

- Jeg tror, vi har glemt de defensive hjul ude i bussen. Jeg ved ikke, om vi har lidt ondt af os selv over alle de beslutninger, der er blevet taget de sidste par dage. Men det er jo ikke en undskyldning for at være bagud 8-0. Det er sørgeligt.

Når Julian Jakobsen taler om beslutninger, så skyldes det udbruddet af coronavirus. Det har nemlig betydet, at udbyttet af pladserne i grundspillet er anderledes end normalt. Man har nemlig været tvunget til at ændre slutspillet.

Det vides ikke, hvornår slutspillet begynder, men formatet er klart. De otte slutspilshold skal spille ude og hjemme mod alle, hvilket giver 14 kampe i alt.

Grundspilsvinderne Aalborg starter med fire point, Herning starter med tre point, SønderjyskE to point og Rungsted et enkelt. Resten får nul point.

Stillingen efter grundspillet.

Ændringerne lå i baghovedet

Netop beslutningen om at ændre grundspillet kan være årsagen til, at Aalborg fik ørerne i maskinen.

Det gav Felix Scheel udtryk for til TV 2 SPORT efter kampen.

- Det var lidt en mavepuster i går (mandag, red.) at få beskeden om, at slutspillet skal afvikles anderledes. Hvis det overhovedet skal afvikles. Jeg var nok heller ikke mental klar i dag, må jeg indrømme.

Udbruddet af covid-19 betød også, at den sidste runde i grundspillet blev spillet uden tilskuere.

- Det er da kedeligt. Der skal være tilskuere på pladserne. Det er ikke rigtig det samme, og den underlige stemning ligger lidt i baghovedet på en. Men der er ingen undskyldningerne for at tabe 10-1. Sådan må det ikke se ud, og det er virkelig pinligt.

'Vi burde få guldet'

Slutspillet kan sættes i gang med tre dages varsel. Hvis ikke det er sket ved udgangen af marts, skal ligaforeningen samles for at beslutte, hvad der så skal ske.

Derfor er der en reel risiko for, at der ikke skal spilles mere ishockey i år. Bliver det tilfældet, så har Felix Scheel en klar idé om, hvad udfaldet skal være.

Hvordan synes du, det skal være, hvis I ikke kommer til at spille nogen form for slutspil. Burde I så vinde guld på baggrund af jeres slutspil?

- Det synes jeg da. Der har ikke været så meget at rafle om. Vi førte med 21 point inden det her opgør, så jeg synes, vi burde få guldet.

- Vi har ligget nummer et hele serien, så vi har fortjent det i år. Jeg kan da godt forstå, at folk mener, vi burde spille om det. Og det skal man da egentlig også, men hvis vi ikke får mulighed for det, så bør vi vinde.

Coronavirus og sport: Overblik over konsekvenserne

NATIONAL FODBOLD

Juventus - Inter Milan.

NATIONAL FODBOLD

Danmark: Divisionsforening har 12. marts besluttet at aflyse al fodbold i Danmark i to uger. Det gælder også Superligaen, 1. division og 2. division.

Superligaklubben OB holder klubben lukket i to uger, hvorfor spillerne skal selvtræne. 

England: Premier League-braget 11. marts mellem Arsenal og Manchester City er udskudt, da flere Arsenal-spillere har hilst på smittet klubejer mod Olympiakos.

Spanien: 12. marts har det spanske fodboldforbund besluttet at suspendere La Liga i de to næste runder, hvilket tæller runde 28 (14.-15. marts) og 29 (21.-22. marts).

Den spanske pokalfinale i fodbold, der skulle være spillet 18. april, er blevet udskudt til en endnu ikke fastlagt dato på grund af coronavirus.

Italien: Flere kampe er blevet spillet for tomme tribuner, men nu har den italienske olympiske komité (CONI) anbefalet at aflyse al sport frem til 3. april. 

Tyskland: 10. marts er det besluttet, at flere Bundesligakampe skal spilles uden tilskuere, efter regeringen har opfordret til at undgå forsamlinger med mere end 1000 personer. Det tæller lige nu Bundesligakampene: Dortmund - Schalke, Gladbach - Köln, Bremen - Leverkusen og Union Berlin - Bayern München.

Delstaten Bayern har besluttet, at arrangementer med over 1.000 deltagere skal aflyses. Derfor må blandt andre Bayern München spille uden tilskuere på hjemmebane helt frem til 19. april.

11. marts er Timo Hübers fra Hannover 96 testet positiv for covid-19, oplyser klubben. Han har ikke været i kontakt med sine holdkammerater, siden han blev smittet, og derfor er de ikke sendt i karantæne. 

Det spanske fodboldforbund har besluttet at suspendere alle de ikke-professionelle ligaer samt futsal. Det sker fra 11. marts. 

Holland: De hollandske myndigheder har udskudt tre kampe i Æresdivisionen, der skulle være spillet 14. og 15. marts. Det drejer sig om opgørene Willem II-Heerenveen, PSV-FC Emmen og RKC Waalwijk-FC Groningen. Kampene skulle spilles i Brabant, der er den værst ramte region i Holland.

Frankrig: Fra og med 9. marts vil tribunerne i Frankrig være tomme i en måned.

Schweiz: 2. marts blev det besluttet, at de to bedste schweiziske fodboldligaer suspenderes i en måned. Ligaerne er i første omgang sat på pause til 23. marts.

Topligaerne i Polen, Rumænien, Bulgarien og Marokko bliver også spillet for tomme tribuner.

Foto: Vincenzo Pinto / Ritzau Scanpix

INTERNATIONAL FODBOLD

(ARKIV)

INTERNATIONAL FODBOLD

Landsholdet: Danmarks landskamp i Herning mod Færøerne 27. marts bliver spillet for tomme tribuner. DBU forventer, at UEFA bræfter anmodningen om, at lanskampene mod Færøerne og England bliver aflyst.

U21-landsholdet: Det danske U21-landshold skal spille uden tilskuere, når holdet gæster Rumænien i EM-kvalifikationskampen.

Sveriges landshold udtager ikke spillere, der er tilknyttet italienske klubber, når holdet senere i marts møder Rusland og Cypern.

Champions League: Flere kampe i 1/8-finalerne bliver spillet for tomme tribunerne. Det omfatter pt. Valencia - Atalanta, Barcelona - Napoli, PSG - Dortmund og Bayern München - Chelsea.

Europa League: Flere kampe i 1/16-finalerne bliver spillet for tomme tribuner. Det omfatter pt. LASK Linz - Manchester United, Olympiakos - Wolverhampton, Sevilla - Roma og Inter - Getafe. FC København spiller også for tomme tribuner, når Istanbul Basaksehir besøger Parken i forbindelse med 1/8-finalerne.

Sevilla og AS Roma samt Inter og Getafe bliver ikke spillet torsdag på grund af coronavirus, meddeler UEFA.

EM-playoff: Slovakiets kamp hjemme mod Irland 26. marts skal spilles uden tilskuere. Også Norges kamp samme dag mod Serbien vil blive spillet uden tilskuere på Ullevaal i Oslo.

Venskabskampe: Venskabskampen mellem Tyskland og Italien, der skal spilles i Nürnberg 31. marts, vil blive spillet uden tilskuere.

Foto: David Klein / Ritzau Scanpix

CYKLING

Mads Pedersen.

CYKLING

Italien: Forårsklassikerne Milano - San Remo, Strade Bianche, Giro di Sicilia og Tirreno - Adriatico er blevet udskudt.

Frankrig: Paris-Nice bliver kørt ’bag lukkede døre’. Organisation har indført en sikkerhedszone på 100 meter ved start og 300 meter ved målstregen.

Det franske løb Tour de Bretagne, der skulle afvikles fra 26. april til 1. maj, er blevet aflyst. 

Forenede Arabiske Emirater: To etaper af UAE Tour blev aflyst i slutningen af februar.

Hold som Movistar, Astana, Mitchelton-SCOTT og INEOS har valgt ikke at deltage i en håndfuld løb i marts.

Foto: Alain Jocard / Ritzau Scanpix

HÅNDBOLD

covid-19.

HÅNDBOLD

Danmark: Alle håndboldkampe i de to bedste rækker hos både mænd og kvinder spilles i tomme haller i resten af marts.

Herrernes Final 4 er rykket fra 14.-15. marts til 9.-10. maj.

Danmarks kvindelandsholds kampe mod Brasilien bliver ikke spillet i marts alligevel.

Norge: Kampen mellem Elverum og ØIF Arendal spilles for tomme tribuner.

Internationale kampe: Det europæiske håndboldforbund flytter en række EM-kvalifikationskampe fra den sidste weekend i marts til den første uge i juni. 

Foto: Ernst Van Norde / Ritzau Scanpix

FORMEL 1

Bahrain.

FORMEL 1

Sæsonens andet grandprix i Bahrain 22. marts bliver afholdt uden tilskuere. Sæsonåbningen i Australien 15. marts bliver dog stadig afviklet med tusindvis af tilskuere.

Sæsonens fjerde Grand Prix i Kina 19. april er blevet udskudt. Det er endnu uvist, hvornår løbet skal afvikles - eller om det overhovedet skal afvikles i år.

McLaren har trukket sig fra det australske grandprix, da en medarbejder er testet postiv for coronavirus. 

Den danske Formel 2-kører Christian Lundgaard hos Renault var i 14 dages karantæne på Tenerife.

Foto: Ritzau Scanpix

ISHOCKEY

(ARKIV)

ISHOCKEY

Dansk ishockey holder pause på ubestemt tid. Det betyder, at slutspillet laves helt om. Der er endnu ikke dato på, hvornår det bliver genoptaget.

Den schweiziske liga er suspenderet for at undgå spredning, da herrernes VM skal afvikles i Schweiz fra 8. maj.

Den tyske liga stopper øjeblikkeligt per 10. marts, og der vil ikke blive kåret nogen mester. 

Norge og Østrig har fuldt i Tysklands fodspor. De har nemlig også besluttet at aflyse resten af ishockeysæsonen i de respektive ligaer. 

Kvindernes VM i Canada fra 31. marts til 10. april er aflyst.

Foto: Thomas Sjørup / Ritzau Scanpix

TENNIS

INDIAN WELLS

TENNIS

USA: 9. marts blev den store tennisturnering BNP Paribas Open 2020 i Indian Wells - der uofficielt regnes som "den femte grand slam" - aflyst. 

En række turneringer på Challenger Touren er blevet aflyst eller udsat.

Fed Cup skulle være afviklet i perioden 14.-19. april i Budapest, men er udskudt på grund af coronavirus.

Foto: Matthew Stockman / Ritzau Scanpix

BADMINTON

(ARKIV)

BADMINTON

Asien: Spillere fra Kina og Hong Kong fik ikke lov til at deltage i de asiatiske mesterskaber på grund af virusudbruddet. 

De asiatiske mesterskaber fra 21. til 26. april er flyttet fra Kina til Fillipinerne. 

Kina: China Masters i Hainan blev ikke afviklet 25. februar. 

Tyskland: Super 300-turneringen German Open blev ikke afviklet 3.-8. marts.

Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix

BASKETBALL

LeBron James

BASKETBALL

USA: NBA har 12. marts indstillet sæson, efter at Utah Jazz-spilleren Rudy Gobert blev testet positiv. 

Foto: Harry How / Ritzau Scanpix

RONING

Arkivfoto af René Holten Poulsen.

RONING

Italien: Frygten for coronavirus betyder, at to World Cup-stævner i Italien bliver aflyst. De skulle have været afholdt i marts og april. Det har Det Internationale Roforbund (FISA) besluttet, skriver Dansk Forening for Rosport tirsdag.

Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

ATLETIK

Almaz Negede

ATLETIK

Indendørs-VM i kinesiske Nanjing er blevet udsat til 2021. Verdensmesterskabet skulle afvikles 13.-15. marts.

Flere europæiske maratonløb, der skulle afvikles i foråret, er blevet udsat eller aflyst. Både maraton- og halvmaraton i Paris er blevet rykket til efteråret. Det samme gælder for maratonløbet i Barcelona, mens løbet i Rom i år er blevet aflyst.

Foto: Katharine Lotze / Ritzau Scanpix

SKISPORT

Alpine World Cup, kvindernes slalom fra Østrig. (Arkiv)

SKISPORT

Kvindernes alpine World Cup-afdeling i svenske Åre er aflyst. Den skulle være afviklet fra torsdag til lørdag. Dermed er World Cup-sæsonen slut, da også finalestævnet i Norditalien er aflyst.

12. marts har Det Internationale Skiforbund aflyst de to World Cup-løb i Kranjska Gora i den kommende weekend. Dermed er herrernes World Cup-sæson forbi.

World Cuppen i skiskydning, der skal afvikles i norske Oslo fra 20. til 22. marts, er aflyst.

Foto: Lisi Niesner / Ritzau Scanpix

SVØMNING

.

SVØMNING

Danish Open i Taastrup, der er primær kval-stævne til OL, er aflyst.

- Vi ved, at det sætter mange tanker og bekymringer i gang. Her må vi blot understrege, at vi er i tæt kontakt med såvel FINA, Danmarks Olympiske Komité (DIF) og Team Danmark for at danske svømmere vil få mulighed for at kvalificere sig til sæsonens internationale mesterskaber – her ikke mindst OL, skriver unionen.

Foto: Maddie Meyer / Ritzau Scanpix