Ishockey

Peter Regin forlader finsk topklub efter fem år

Også landsholdskollegaen Oliver Lauridsen skifter væk fra Jokerit efter denne sæson.

Danmarks landsholdsanfører, Peter Regin, søger nye udfordringer efter fem år i den finske klub Jokerit.

Også hos finnerne blev Regin anfører efter bare et år i klubben, men i forbindelse med kontraktudløb denne sommer er det besluttet at stoppe samarbejdet.

- Lige nu er jeg er naturligvis ked af, at jeg ikke fortsætter i Jokerit, men livet går videre. Jeg vidste, at dette øjeblik ville komme på et tidspunkt.

- Det har været en fornøjelse at komme i hallen hver dag, også i de svære perioder. Jeg har følt mig hjemme fra start, siger danskeren på holdets hjemmeside.

34-årige Regin nåede i sine 295 kampe at blive klubbens mest scorende spiller i den finske liga med 194 point.

Hvad fremtiden bringer, melder den danske ishockeyspiller endnu intet ud om.

Også Oliver Lauridsen stopper i Jokerit efter tre år og 181 kampe.

På grund af coronakrisen er den nuværende sæson blevet aflyst, og klubben sluttede som nummer tre i grundspillet i den vestlige konference-liga.

Peter Regin startede karrieren i Herning Blue Fox i 2002, og har siden også slået vejen fordi flere hold i den amerikanske NHL-liga.