Ishockey

Svensker havde stor karriere i NHL – men han kan ikke længere huske den

Andreas Lilja kan ikke huske sine kampe i den nordamerikanske ishockeyliga. Grigory Dukor / Scanpix Danmark

Syv hjernerystelser var 44-årige Andreas Lilja ude for i sin aktive karriere som ishockeyspiller. Det betyder, at han ikke kan huske meget af den.

Billederne var ikoniske, da svenske Andreas Lilja løftede Stanley Cup-trofæet i 2008, efter Detroit Red Wings var blevet kåret til NHL-mestre.

Men billederne er slet ikke ligeså skarpe i hovedet på den nu 44-årige svensker. For ham er de gemt bag en stor, tyk tåge.

Liljas hjerne er så hårdt ramt efter de syv hjernerystelser, han har haft i sin karriere, at han både har svært ved at huske tilbage, men også huske de simpleste ting nu.

- Desværre husker jeg ikke rigtig noget om min karriere. Store stykker er væk. Jeg kan bare huske, hvad jeg har set på video bagefter, siger han til Expressen.

- Jeg elsker at sidde og tale med gamle holdkammerater, men problemet er, at jeg ikke kan huske noget. Nogle gange går der et lys op for mig. Men faktum er, at jeg ikke husker nogen kampe, siger han videre til Aftonbladet.

Hovedpine fra morgen til aften

28. februar 2009 blev afgørende for Andreas Liljas fremtid i NHL.

Lægen sagde til mig: ”Jeg kan ikke lade dig spille. Hvis du får en tackling, og det går i stykker, er du hjernedød på stedet"

Andreas Lilja

I kampen mod Nashville blev han slået to gange af Shea Weber. Han fik en kraftig hjernerystelse, men blev ved med at træne, da han håbede på, at han kunne komme tilbage til slutspillet.

- Men jeg havde hovedpine fra morgen til aften, og jeg følte mig generelt ret syg. Jeg levede i en tåge, kunne ikke tåle noget og var træt hele tiden.

Andreas Lilja spillede ikke mere i den sæson.

Hovedpinen ville ikke forsvinde, og om sommeren fik han foretaget en hjernescanning. Det var ikke en rar besked, der kom tilbage.

- Jeg havde en mase blodkar, der dannede en kugle, som sad på ydersiden af hjernen. Lægen sagde til mig: ”Jeg kan ikke lade dig spille. Hvis du får en tackling, og det går i stykker, er du hjernedød på stedet, fordi det presser på din hovedpulsåre.

Tre læger godkendte, at han kunne spille

Men han ville bare tilbage – og han fik faktisk en lille åbning, der gjorde det muligt.

Hvis han selv fandt tre læger, der kunne give ham godkendelse til at spille, ville han blive frigivet. Efter noget tid fandt han tre læger, der mente, at ’kuglen’ ikke var forbundet med hovedpulsåren, men i stedet til et normalt blodkar. Det værste, der kunne ske var, at han ville få et epileptisk anfald.

Kort tid efter var han tilbage på isen og spillede yderligere tre sæsoner i NHL – med hovedpine hele tiden. Og han spillede uden forsikring, da ingen ønskede at stå til ansvar for hans helbred.

Han afsluttede sin karriere i Sverige med to sæsoner i Rögle.