Ishockey

- En frø springer længst, når den går ned i knæ

Nichlas Hardt er klar til at vise sit nye jeg frem i dansk ishockey i de kommende tre år. Privat

Nichlas Hardt vender tilbage til dansk ishockey. Men det er i en ny udgave, efter han har gentænkt sig selv og sit liv.

Han lægger ikke skjul på, det i perioder har været tungt. Tungt og svært. Og lige på nippet til, at det har været slut.

- Jeg har tænkt mange gange, at jeg ikke ville spille mere. Jeg syntes ikke, det var sjovt. Og hvis man ikke synes noget er sjovt, så får man ikke så meget ud af det.

Det er Nichlas Hardt, der taler. Taler om en svær tid. Om en gnist, der var ved at forsvinde. Om en mening, der var røget i baggrunden.

Og ikke bare meningen med sporten, med ishockeyen, der ikke længere var sjov. Men faktisk en mening med det meste af den måde, som landsholdsspilleren anskuede sit liv på.

- Det var også derfor, jeg vidste, der var noget, der skulle ændres.

Har været i et efterår

Det er sket. Han har ændret på en hel del. Både på det mentale plan, men også på det mere håndgribelige. Det er tydeligt, da han inviterer inden for i en lejlighed, der bærer præg af en flytning og istandsættelse, der stadig er i gang.

Her står den 32-årige firskårne atlet i sit køkken og lægger sine veganske beyond meat-produkter fra indkøbsposen og i sin fryser.

Ikke flere store bøffer på grillen, for der er sket et skred i forwardens måde at gå til livet på. Ikke kun i køkkenet, men i det hele taget.

- I mit liv, som i alle andres liv, går det op og ned. Og jeg har været i mit livs efterår i et stykke tid – men er kommet igennem en hård vinter, så nu er det forår og sol udenfor, forklarer Nichlas Hardt sin indre rejse med metrologiske billeder.

- Det er her, jeg er nu.

Nichlas Hardt (tv) sammen med Mikkel Bødker, efter Hardt netop har scoret sejrsmålet mod Finland ved VM i Danmark i 2018.

Når Metal Ligaen igen går på isen i midten af september, så er det for første gang i 12 år, at Nichlas Hardt sætter sine skøjter på den glatte overflade i den danske liga. Og det endda på et tidspunkt i karrieren, hvor han kunne jagte større kontrakter i stærkere og mere pengestærke ligaer.

Som det tidligere har været tilfældet i Finland og Sverige. I en karriere som har budt på ophold hos blandt andet Jokerit, Linköping og Malmö Redhawks.

Nu er det slut med udlandet. I stedet står den på Metal Ligaen og en tre-årig kontrakt hos Rungsted Seier Capital.

Og selvom det udefra set ligner et skridt tilbage, så er det helt andre briller, hovedpersonen selv har på det, der venter. For det handler om en personlig udvikling og om at finde tilbage til følelser, som han ikke har forbundet med livet som atlet, siden han var en knægt i Rødovre.

- Det er det, jeg er kommet tilbage til nu. Eller det vil sige, jeg er kommet frem til, fordi jeg føler, at jeg har den her glæde – det her lille legebarn i mig, der bare gerne vil spille og have det sjovt, forklarer han i sofaen i lejligheden i Malmö.

- Det er derfor, det er sjovt at komme tilbage til Danmark og gøre det igen. Ligesom den cirkel, hvor jeg er tilbage igen, hvor jeg har glæden og synes, det er sjovt.

Eller som Nichlas Hardt formulerer det i snakken om, hvorvidt hans valg af Rungsted er et skridt tilbage hockeymæssigt:

- Nogle gange skal man tage et skridt tilbage, for at tage et skridt frem. Ligesom en frø skal ned i benene for at hoppe langt, ikke?

Søgte mod en ny livsfilosofi

Det er en filosofi, der ikke altid har været til stede hos den fysisk stærke angriber, der i sidste sæson spillede i den bedste svenske række, SHL, for Oskarshamn og Linköping.

For to sæsoner siden følte Nichlas Hardt, han var kørt fast. Smidt på tribunen hos Malmö Redhawks med minimal spilletid og derefter et skifte midt i sæsonen til Växjö Lakers på jagt efter spilleminutter på isen.

Men uden glæde.

Og med en klar opfattelse af, der måtte være et alternativ til et ishockeyliv, ja måske livet som helhed, der var gået i stampe.

- Det skete ret automatisk. Det var min nysgerrighed. Der måtte findes noget derude, som var anderledes end sådan, som jeg havde det.

Midlet var en tur til Costa Rica. Alene. For at finde sig selv og en mening med det hele.

Det er derfor, han sidder her i lejligheden i Malmö og føler en ro, som han har mødt for første gang i sit liv. En frigørelse ligefrem.

- Jeg vil sige, at jeg har vendt tallerkenen. Den kan jeg godt lide – det er den bedste beskrivelse på det, der sket. Og jeg er begyndt at stille spørgsmål til mig selv og til livet i forhold til, hvorfor jeg gør de forskellige ting, jeg gør.

- Vi går alle sammen igennem ting i livet, og nogle gange så åbner vi øjnene til noget, vi ikke har set før, og så kommer der nogle ting ind i livet, som føles godt.

Den bedste version af sig selv

Det handler om en måde at anskue livet på. Ikke bare sporten. Men hele livet. For alt hænger sammen. Og i bund og grund handler det om, at være bevidst. Bevidst om sine handlinger og sine valg, og ikke mindst sig selv.

- Når jeg står op om morgenen, så gør jeg det bedste for at blive den bedste version af mig selv. Det smitter så af på, hvordan jeg er som far, som hockeyspiller og som medmenneske i det hele taget.

- For mig er det en helhed. Så hvis jeg ikke har det godt i et område, så kan jeg ikke bare tage pause fra det andet heller – så er der noget, der er i ubalance. Det er mere der, jeg vil hen, og mere det, at jeg bruger mit liv på. Det starter med mig selv.

Det starter med Nichlas Hardt selv. Og det starter allerede i dag. Og så handler det især om, at han skal arbejde positivt med det, han har.

- Hvad jeg gør i dag, får jeg resultatet af i morgen. Så hvis jeg vil ændre noget i morgen, så skal jeg jo gøre noget i dag.

- I dag er jeg måske 70 procent af mine 100 procent. Men hvordan kan jeg lave 100 procent af de 70 procent i stedet for, at jeg allerede taber mig selv i, at jeg ikke er 100 procent, og i dag bliver en lortedag? Så taber man meget i det mindset. I stedet for, at det er det, jeg har at gøre godt med. Hvordan kan jeg så gøre mit bedste? Og det er hele mit mindset til livet.

- Der er aldrig noget, der er 100 procent. Så tror man, at nu er alting godt. Nu er alting, som det skal være. Men det kan det ikke altid – meget sjældent. Men man kan stadig have det godt, selvom alting ikke er 100 procent. Det er meget det mindset, som jeg har med.

Nichlas Hardt vil frigøre sig fra godt og dårligt. Både på og udenfor isen.

Derfor er det roen, der er kommet med den nye indsigt, der er noget af det vigtigste for Nichlas Hardt. For med den ro er forwarden på en måde blevet sat fri.

- Hvis man frigør sig fra alt, hvad der er godt eller dårligt – jeg siger ikke, at jeg er kommet helt til det punkt endnu, men jeg er begyndt at kunne snuse til det - det giver en ro, at der er noget i alle situationer, vi kan lære af. På den måde bliver det mere spændende.

Og det spændende ligger i, at i modgangen findes der også noget, som du kan lære af som menneske, som ishockeyspiller, som far.

- Der er et eller andet i det, jeg skal finde ud af, for at gøre mig selv bedre. Så man tømmer sin rygsæk fra de sten, som man går og bærer rundt på. For hvis man hele tiden pumper sten og pumper sten og aldrig får snakket om det eller får det ud eller mærker på, hvad det er, så kan det godt blive ret tungt til sidst. Det tror jeg kan for os alle.

Frøen er sprunget

Det er derfor, han er klar til et nyt kapitel i sit liv som ishockeyspiller. Han har tømt rygsækken for sten. Han har lært en masse og er nu klar til at give videre til de unge hos ikke bare Rungsted, men også på landsholdet.

For han har masser af gejst og gåpåmod igen efter en tung periode. Han er ikke slået tilbage til start. Han er nået frem til start - igen. Nået frem til den glæde, han havde ved ishockey, da han var en knægt i Kostalden i Rødovre.

Han er ikke længere hæmmet og krøllet sammen, for som han siger som det sidste i vores snak:

- Jeg er allerede sprunget – en frø springer længst, når den går ned i knæ.