Ishockey VM

Dansk stjerne med vild detalje - som taget ud af en fodboldkamp

Nikolaj Ehlers imponerede under Danmarks åbningskamp mod Kasakhstan. Specielt i én situation viste danskeren sine unikker evner på isen.

Højdepunkter var bestemt ikke en mangelvare, da Danmark lørdag indledte VM på fineste vis ved at storsejre med 9-1 over Kasakhstan.

Undervejs kom der mange bud på kampens detalje, men specielt én hændelse under anden periode er værd at fremhæve.

Han er bare lige lidt over alle de andre

Michael Eskesen om Nikolaj Ehlers

Her modtog 26-årige Nikolaj Ehlers pucken bag eget mål og indledte et vildt angreb med en noget atypisk detalje.

Staven blev for en stund underordnet for Winnipeg Jets-spilleren, der i stedet tog kontrol over pucken med sin skøjte. På bedste fodboldmanér sendte han pucken bag om støttefoden, inden han susede op af langsiden.

Se situationen i videoen øverst i artiklen.

At Nikolaj Ehlers efterfølgende susede fremad er reelt set en underdrivelse. Den danske stjerne bruge blot 5,2 sekunder på at komme fra goal line til goal line, hvilket gav ham en gennemsnitsfart på intet mindre end 34 kilometer i timen.

Ekspert er yderst begejstret

Den flotte aktion og Ehlers' indsats som helhed begejstrede også TV 2 SPORTs ishockeyekspert Michael Eskesen, der håber på flere lignende præstationer.

- Han er bare lige lidt over alle de andre. Når han er i det her humør, kan man bare se det. Det antrit han har, og den måde han går ind og udfordrer på, er imponerende. Han trækker også nogle udvisninger, hvor han går ind og udfordrer tre modstandere. Han har bare været overlegen i dag.

- Men det er også sådan nogle præstationer, vi har brug for. Ikke kun mod Kasakhstan, men også når vi kigger lidt længere frem, sagde Michael Eskesen i studiet.

Søndag aften venter Schweiz i en langt sværere opgave. Det opgør kan du se på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY.

VM Indl. Runde Grp. A

VM Indl. Runde Grp. A
PositionHoldnavnKVTOVOT+/-P
16600030/1218
26510023/1615
35410025/1412
45320014/99
56330016/189
66141010/175