Aalborg henter revanche trods Frederikshavns chokstart
Trods tidligt bagud med 0-2 vandt Aalborg klart på udebane mod Frederikshavn i Metal Ligaen.
Aalborg Pirates fik fredag aften revanche for torsdagens nederlag til Frederikshavn White Hawks, da selvsamme modstander på udebane blev slået med 5-2 i Metal Ligaen.
Torsdag vandt Frederikshavn med 2-1 i Aalborg, og også fredag kom Frederikshavn bedst fra start.
Bare syv minutter var spillet, da holdet kom foran med 2-0, men Aalborg overvandt chokket i fredagens kamp.
I første periode nåede Aalborg at reducere til 1-2, og i anden periode blev 1-2 vendt til føring på 3-2. I sidste periode blev sejren blot cementeret.
Canadieren Brayden Low og Jeppe Korsgaard tegnede sig begge for to scoringer i sejren.
Med de tre point har Aalborg på andenpladsen 60 point.
I den anden tidlige kamp fredag vandt Esbjerg Energy med 4-3 over Sønderjyske efter straffeslagskonkurrence.
Førerholdet Herning Blue Fox kom senere fredag på 63 point med sejren på 3-2 over Odense Bulldogs efter straffeslagskonkurrence.
Det var anden dag i træk, at Odense tabte til Herning efter straffeslag, og fynboerne er nu oppe på 18 kampe i træk uden sejr mod Herning.
I den anden tidlige kamp fredag vandt Esbjerg Energy med 4-3 over Sønderjyske ligeledes efter straffeslagskonkurrence.
Endelig lykkedes det for bundholdet Rødovre Mighty Bulls at vinde 1-0 over Herlev Eagles.