Rio 2016

Stærkt rørende øjeblik: Her får nation deres første OL-medalje nogensinde

Majlinda Kelmendi sikrede søndag Kosovo den første OL-medalje nogensinde.

Judokæmperen Majlinda Kelmendi skrev søndag aften historie, da hun som den første kosovoer sikrede den nye nation en OL-medalje – og det endda af guld.

Kosovo blev anerkendt som stat i 2013, og det er derfor første gang nogensinde, at landet stiller op under eget flag. For Majlinda Kelmendi blev øjeblikket måske derfor ekstra specielt.

Judokæmperen, der i 2012 stillede op under albansk flag ved legene i London, missede dengang OL-guldet, selvom hun var favorit til det.

I finalen i år sørgede hun for, at den historie ikke skulle gentage sig, da hun vandt med en yoko over Odette Giuffrida fra Italien.

- For at være ærlig, så gik jeg efter guldmedaljen, men det er helt vildt. Jeg er så glad på mine egne vegne, min træners og mit lands, fortalte Kelmendi efter sejren.

Efter Majlinda Kelmendi var blevet kåret som vinder af finalen i 52kg-klassen, havde hun svært ved at holde tårende tilbage. 

Tiljublet af kosovoske tilskuere gik en tåretrillende Kelmendi rundt i hallen.

- Det her betyder rigtig meget. Folk, og specielt børn i Kosovo, ser mig som en helt. Jeg har bevist overfor dem, at selv efter en krig, selv efter vi overlevede en krig, så kan ting lade sig gøre, hvis man ønsker det nok. Hvis folk vil være olympiske mestre, så kan de blive det. Også selvom vi kommer fra et lille og fattigt land.

Forståeligt nok havde hun også svært ved at holde dem tilbage, da hun endelig fik overrakt guldmedaljen.

Du kan se de rørende scener i videoen i toppen af artiklen.