Fodbold

Semifinalerne i Europa League og Conference League

Her kan du følge aftenens kampe fra semifinalerne i Europa League og Conference League. 

Kampene kan ses på TV 2 PLAY.

Europa League:

RB Leipzig - Rangers 1-0

West Ham - Eintracht Frankfurt 1-2

Conference League

Leicester - Roma 1-1

Feyenoord - Marseille 3-2

Tak for i aften!

Vi lukker livebloggen for i aften. Returopgørene finder sted på næste torsdag. Sammendrag fra alle aftenens kampe kan findes på TV 2 PLAY. 

Sikke en hammer!

Nyd da lige Jarrod Bowens afslutning, der kunne have sørget for 2-2 i London. Det kunne have været så smukt.

Slut i London!

Tyskerne gør det igen! Ny udebanesejr for Eintracht Frankfurt. Sidste gang var det Barcelona, i dag er det West Ham, som må bøje sig. 2-1 er ikke noget ringe udgangspunkt for Jesper Lindstrøms mandskab til returopgøret om en uges tid.

92'

Fuldstændig vanvittig afslutning af Jarrod Bowen! Rammer underkanten af overliggeren med et saksespark!

90'

Der er tre minutters tillægstid i London. 

89'

Jarrod Bowen får muligheden, men bolden bliver headet over! Hjørnespark til West Ham.

87'

Det begynder at se sort ud for West Ham. Knap fem minutter resterer der, og Frankfurt-spillerne er ikke dårlige til at lade tiden gå.

85'

1-0 til Leipzig!

Angelino gør det til 1-0 for RB Leipzig.

Bolden stryger direkte ind i handskerne på Kevin Trapp.

80'

Frispark til West Ham fra en giftig position. Intenst opgør, det her.

78'

Frankfurt rammer stolpen! Det er målscoreren fra før, Kamada, som er tæt på at lukke kampen i London.

Stor tumult nu. Martin Hinteregger ligger skadet, mens West Ham fortsætter spillet. Det går ud over Benrahma, der igen afslutter, men to sekunder senere bliver overfaldet af alle Frankfurt-spillere. 

75'

Stor chance til West Ham, men Frankfurt afværger! Benrahma igen manden, der skaber det.

73'

Det begynder at dufte mere og mere af en West Ham-udligning i London. Frankfurt har trukket sig længere tilbage på banen, mens Declan Rice leder og fordeler spillet frem for hjemmeholdet.

68'

Said Benrahma kysser stolpen med et vanvittigt spark. Dét kunne have været aftenens oplevelse. Stadig 2-1 til gæsterne fra Frankfurt.

67'

West Ham med frispark uden for feltet. Declan Rice ved bolden. 

66'

Scoring i Leicester!

Ademola Lookman udligner for Leicester! 1-1 mod Roma!

Yes, Lindstrøm er færdig. Ligger på græsset og vil ud. Har tydeligvis ondt i låret. Æv for ham og Frankfurt. Ind skal Jens Petter Hauge. 

60'

Jesper Lindstrøm går rundt og tager sig til baglåret. Kunne godt ligne at den danske landsholdsspiller er færdig for i aften.