Håndbold

Champions League-kvartfinale: Esbjerg - CSM Bucuresti

Team Esbjerg har spillet sig i Final 4 i Champions League for første gang i klubbens historie. 

Stil spørgsmål

Tak for i dag!

Sikke en kamp. Vi siger tak til Esbjerg for en stor håndbolddag. På den note lukker vi også ned her i livebloggen. Tak, fordi I fulgte med. 

Følgende hold skal spille Final 4:

  • Team Esbjerg
  • Metz
  • Györ
  • Vipers Kristiansand
60' 27-27

Esbjerg er i Final 4

Bucuresti scorede en del her til allersidst, men det slutter 27-27!! Og det er nok. Esbjerg er klar til Final 4 i Champions League for første gang i klubbens historie. Stort for dansk håndbold. 

60' 27-25

Tranborg brænder, men Kaja Kamp får fat i returen!! Så er den hjemme.

59' 27-25

Jesper Jensen tager en timeout. Fornuftigt. Han vil ikke risikere noget. 

59' 27-25

Men Eckerle redder igen!! Esbjerg holder dermed fat i tomålsføringen. Halvandet minut tilbage. 

59' 27-25

Uha, endnu en angrebsfejl af Esbjerg...

58' 27-25

Og Eckerle har nu 10 redninger på 20 afslutninger. Esbjerg har lidt svært ved at score mål lige nu, men de kan jo glæde sig over, at tyskeren står helt forrygende nede i målet. 

57' 27-24

Michala Møller med en utrolig vigtig scoring!!! Fire minutter tilbage og Esbjerg fører med tre.. Det nærmer sig!

56' 26-23

Eckerle bliver ved

Eckerle har 9 redninger på 18 forsøg. Hun står på 50 procent! Til sammenligning stod Rikke Poulsen på 12,5 procent i 1. halvleg. 

55' 26-23

I tror, det er løgn, men Esbjergs Dinah Eckerle redder endnu en afslutning. Hun står nu på vilde procenter! Sikke da en præstation. 

54' 26-23

Esbjerg fører med tre

Henny Reistad er stemplet ind her efter pausen! Hun er oppe på fire scoringer nu. 

52' 24-22

Gode mål i begge ender betyder, at Esbjerg holder fast i tomålsføringen. Breistøl har for resten scoret ni mål for Esbjerg nu...

51' 23-21

Eckerle igen

Eckerle redder igen!!! Nu kan Esbjerg bringe sig foran med tre. Hun har reddet 7 ud af 14 afslutninger, og mange af redninger har været imponerende. Sådan. Stærk spillet af den tyske målvogter. 

50' 23-21

Kaja Kamp scorer på straffekast efter en ny Eckerle-redning. Dansk tomålsføring, og nu går vi ind i kampens sidste ti minutter. 

48' 22-20

Skidt dommerarbejde

Henny Reistad bliver sendt ud i to minutter. Ekstremt dårligt dømt, i og med hun slet ikke er involveret i situationen. Katastrofe-dom af dommerparret.. Det er Reistads anden udvisning i kampen. Heldigvis scorer Ingtad i den ande ende!

48' 21-19

Vild keeper-præstation

Eckerle redder igen. Wow! Hun står på 55 procent. I den anden ende scorer Kaja Kamp, og nu er Esbejrg altså foran med to. 

48' 20-19

Esbjerg fører endelig

Og Breistøl bringer det danske mandskab i front! Med sit ottende mål scorer hun flot til 20-19. Sådan. Det spiller for Team Esbjerg i disse minutter. 

46' 20-19

Esbjerg-forsvaret står virkelig godt lige nu, og indskiftningen af Dinah Eckerle har virkelig været en gevinst for Esbjerg. Nu har de for anden angreb i streg muligheden for at bringe sig foran. 

44' 19-19

Esbjerg er tilbage!

Scoringer fra Tranborg og Reistad bringer balance i kampen. Esbjerg er tilbage efter en lang rumænsk føring.