Ishockey VM

Danmark - Kasakhstan

Kampoversigt

Danmark vs. Kasakhstan
9-1
FT
  1. 60' Dommerfløjt3.Periode (2 - 1)
  2. 58' MålArkadi Shestakov
  3. 52' 2 minutters udvisningIlya Rumyantsev
  4. 50' MålJoachim BlichfeldAssist: Markus Lauridsen, Mathias Bau Hansen
  5. 49' 2 minutters udvisningPavel Akolzin

VM Indl. Runde Grp. A

VM Indl. Runde Grp. A
PositionHoldnavnKVTOVOT+/-P
16600030/1218
26510023/1615
35410025/1412
45320014/99
56330016/189
66141010/175
76050110/271
86060014/290

Danmark

  • 1Frederik Dichow Nissen
  • 19Matthias Asperup
  • 32Sebastian Dahm
  • 22Markus Lauridsen
  • 15Matias Lassen
  • 86Joachim Blichfeld
  • 51Frans Nielsen
  • 24Nikolaj Ehlers
  • 25Oliver Lauridsen
  • 41Jesper Jensen Aabo
  • 9Frederik Storm
  • 93Peter Regin
  • 54Felix Maegaard Scheel
  • 47Oliver Larsen
  • 48Nicholas B. Jensen
  • 50Mathias Bau Hansen
  • 26Patrick Björkstrand
  • 72Nicolai Meyer
  • 28Emil Løjborg Kristensen
  • 42Mikkel Aagaard
  • 33Julian Jakobsen
  • 38Morten Poulsen

Kasakhstan

  • 22Kirill Panyukov
  • 30Ilya Rumyantsev
  • 43Andrei Shutov
  • 65Samat Daniyar
  • 58Viktor Svedberg
  • 18Pavel Akolzin
  • 64Arkadi Shestakov
  • 95Dmitri Shevchenko
  • 9Jesse Blacker
  • 28Valeri Orekhov
  • 10Nikita Mikhailis
  • 14Curtis Valk
  • 4Yegor Shalapov
  • 7Leonid Metalnikov
  • 89Anton Sagadeyev
  • 48Roman Starchenko
  • 87Adil Beketayev
  • 15Yegor Petukhov
  • 68Dmitry Gurkov
  • 96Alikhan Assetov

Så fik vi det danske landshold på isen. Sikken start på VM!

9-1 blev det til mod Kasakhstan. Danskerne skal på isen igen i morgen. 

Husk, at du kan se meget mere hockey PÅ TV 2 PLAY.

SLUT

Tak for nu

Vi lukker livebloggen ned for nu efter en stor dansk præstation på isen i Finland. 9-1! Sikken start. 

Husk, at vi sender mere hockey på vores kanaler i dag. Du kan se det hele på TV 2 PLAY. 

Danmark skal i aktion igen i morgen, når de møder Schweiz. Kampstart kl. 19.20. 

Tak for nu :-)

SLUT

Regin tilfreds efter kampen

Landsholdsanføreren, Peter Regin, fik også puttet pucken i mål efter et flot forarbejde af Oliver Lauridsen. Og den situation griner Regin lidt af, da han bliver spurgt ind til det efter kampen.

- De kommer indimellem. Oliver har mest pucken i egen zone og er vores styrmand dernede. Der er nogle gange, han kommer med op. Det er dejligt at se, siger Regin med et stort smil efter kampen.

SLUT

Danskerne på lægterne leverer

Mens spillerne på isen leverede en flot flot præstation, leverede de danske fans på lægterne. Sammen med de danske krigere på isen blev der sunget 'Der er et yndigt land'. 

Flot øjeblik efter en flot sejr!

SLUT

Blichfeld kampens spiller

Og det bliver VM-debutanten og hattrickhelten, Joachim Blichfeld, der vinder prisens som kampens spiller på det danske mandskab. Nu kommer nationalmelodien.

SLUT

Danmark vinder VM-åbner med 9-1!

Og der lød hornet i Nokia Arena i Helsinki. Danmark udraderer deres modstander med hele 9-1. Der er ikke meget, danskerne kan være utilfredse med efter dagens præstation.

Vi ser glade danskere og skuffede kasakhere nede på isen!

20'

Og så skal jeg rette mig selv

Det er selvfølgelig pucken, som danskerne mistede i forbindelse med målet til 9-1. Ikke bolden!

19'

Så kom Kasakhstan på tavlen i undertal

Det var pokkers. Danmark mister bolden, hvilket giver en kontra, som Kasakhstan udnytter. 9-1 til danskerne med et lille minuts penge tilbage af kampen.

18'

Kasakhisk gave til Danmark - for mange spillere på isen

Danskerne får endnu en mulighed for at lægge pres på sine modstandere. Endnu en overtalsperiode venter, og Danmark får nu en gylden mulighed for at jagte det 10. mål.

16'

Mens vi venter på endnu en scoring, kan du se den seneste igen

Her er Danmark scoring til 9-0, hvis du skulle have misset det. Fire minutter resterer af opgøret.

15'

Ingen dansk scoring i overtal

Det blev ikke til endnu en dansk overtalsscoring i denne omgang. Danmark har små fem minutter til at få scoret det 10. mål.

13'

Ny dansk overtalsperiode - kommer målet til 10-0?

Danmark har endnu engang en periode i overtal. Jeg har skrevet det mange gange i dag, men overtalsperioderne har kastet mange scoringer af sig. Skal det blive dobbelte cifre og dansk historieskrivning i VM-sammenhæng?

11'

Blichfeld bygger videre på vild statistik

Blichfelds 3. scoring i dagens opgør er hans 15. mål på det danske landshold. I 16 kampe. Fuldstændig forrygende statistik, som Blichfeld har sig på landsholdet!

11'

... Og så kom hattricket til Blichfeld

Jeg nåede knap nok at færdiggøre sætningen, inden den danske scoring kom i overtal. Blichfeld smadrer pucken i mål igen med sin 3. scoring. 9-0 til Danmark, hvilket er en tangering af Danmarks største VM-sejr fra 2019, hvor Storbritannien blev slået med de cifre.

10'

Udvisning til Kasakhstan

En kasakher slår staven ud af hånden på Frederik Storm, hvilket giver et dansk overtal. Vi har set, at Danmark scorer, når der er i overtal.

10'

Stille periode efter dansk scoring

Kampbilledet begynder at ligne det, der var blevet varslet fra den danske lejr. Der er ikke sket det helt store, siden Danmark bragte sig foran med otte. 

Spørgsmål

Preben hansen:

Hej hvad er det højeste danmark har vundet i en turnering hilsen Preben

Svar:

Hej Preben, 

I VM-sammenhæng kom Danmarks største sejr mod Storbritannien ved VM i 2019, da Danmark vandt 9-0. Så der kan skrives dansk VM-historie, hvis de får puttet et par i mål i dag. 

// Anes, TV 2 SPORT

6'

Udvisning til begge nationer

Nu får både Danmark og Kasakhstan en udvisning efter en situation, hvor der blev skubbet spillerne imellem. Danmarks tidligere udvisning var udløbet, så det er nu fire mod fire på banen. 

Spørgsmål

Sebastian :

Hejsa tænkte på om nu hvor Washington er ude af slutspillet kan Lars Eller støde til truppen så eller hvordan er det

Svar:

Hej Sebastian, 

Principielt kan han ja. Vi har før set, spillere støder til på den måde. 

Vi ved dog ikke, om det bliver aktuelt. Måske sådan en præstation kan lokke Lars Eller? 

Vi må se, hvad der sker :-) 

// Anes, TV 2 SPORT

4'

For mange danskere på banen giver udvisning

Danmark skal igen igennem en periode i undertal grundet en fejludskiftning, der betød, at danskerne har for mange spillere på banen. 

3'

Se Danmarks scoring til 8-0 igen

Nyd lige oplægget fra Lauridsen, der holder legestue med sine danske holdkammerater i Helsinki.