EM fodbold

Danmark-Finland

Tak for nu!

Med Danmarks vitale 1–0–triumf over Finland takker vi af for nu. Tak, fordi I fulgte med!


Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Danmark vinder over Finland

Danmark er fortsat i live ved EM!

De danske kvinder slår Finland med 1–0 efter et mål af Pernille Harder og en sen pragtredning fra Lene Christensen!

Det var ikke kønt, men efter et hav af angreb mod det finske mål lykkedes det akkurat Harder at heade bolden over stregen, efter et hovedstød fra Karen Holmgaard havde ramt overliggeren.

Målet efter 72 minutter blev kampens eneste, hvorfor der nu venter Danmark en kamp mod Spanien, hvor en sejr formentlig vil give avancement til kvartfinalen.

Kampen er slut!

Kampen mellem Danmark og Finland endte 1-0

90'

Christensen redder Danmark!

Finland stjæler nær et point!

Indskiftede Jenny Danielsson brager bolden mod målhjørnet efter et dansk boldtab. Lene Christensen kaster sig op og snitter bolden over overliggeren!

Den danske keeper griber det efterfølgende hjørnespark.

Finland kører nu et sidste angreb.

90'

Fire tillægsminutter

Dansk indkast på siden af eget felt. Det første minut er gået.

Finland har ikke meget at byde på. Det bliver til et par lange pasninger uden adresse.

90'

Udskiftning

Anna Westerlund erstattes af Jenny Danielsson.

89'

Finland prøver

Danmark har stillet sig længere tilbage på banen for at forsvare føringen.

87'

Tre minutter igen

Er Pernille Harders mål nok til en vigtig dansk sejr? 


Foto: Rui Vieira/AP/Ritzau Scanpix

86'

Udskiftning

Simone Boye Sørensen gør sig klar til at blive sat ind i stedet for Pernille Harder.

Danmark spiller lige nu med 10 spillere.

Her kommer indskiftningen af Boye.


Foto: Rui Vieira/AP/Ritzau Scanpix

85'

Hårdt sammenstød

Pernille Harder er i græsset med store smerter.

Hun slog hovederne sammen med Emma Koivisto. Finnen er oppe at sidde.

Harder går nu fra banen. Hun skal skiftes ud.


Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix

84'

Danmark med fortjent føring

Der er ikke meget at berette om pt. Danmark kontrollerer spillet.

Danskerne fører skudstatistikken med 21–7. 

Finland har nu et frispark på den danske halvdel. Nærmest det første i hele kampen.

Indlægget forlænges ud til et målspark.

79'

Danmark på bolden

Scoringen har ikke fået Finland til at træde længere frem på banen.

Tværtimod er Danmark nu endnu mere dominerende.

77'

Udskiftning

Olga Ahtinen erstatter Linda Sallstrom i det finske angreb.

76'

Tæt på rødt kort

Rikke Sivecke, som allerede har en advarsel, kommer for sent i en glidende tackling.

Hun slipper dog for sit andet gule kort af Iuliana Elena Demetrescu.

76'

Dansk dominans

Danmark er totalt ovenpå lige nu.

Finland står plantet omkring eget felt.

72'

1-0 Danmark!

Pernille Harder bringer Danmark foran!

Den danske anfører header en løs bold over stregen, efter et hovedstød fra Karen Holmgaard havde ramt overliggeren!

Janni Thomsen stod for indlægget til bagerste stolpe.

Stor forløsning hos de danske spillere, som nærmest alle sammen fejrede målet i en stor klynge.  


Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix


Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix 


Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

71'

Finne i græsset

Anna Westerlund tager sig til det ene lår.

Hun er dog klar til at fortsætte.

69'

Holmgaard brænder en friløber!

Pernille Harder sender Karen Holmgaard alene igennem med en fremragende aflevering.

Holmgaards sidste berøring bliver dog en anelse lang, hvorfor Tinja-Riikka Korpela kan komme ud at lukke vinklen.

Keeperen kaster sig ned og blokerer afslutningen.


Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix

68'

Halvvejs i anden halvleg

Danmark har desperat brug for en scoring. 


Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

66'

Gult kort!

Rikke Sivecke taber bolden højt i banen, hvilket får hende til at rive sin modstander i trøjen.