Tak for i dag
Med en historisk sejr til Max Verstappen lukker vi denne liveblog.
Næste Formel 1-løb er om 14 dage i Brasilien.
Tak for denne gang.
Kevin Magnussen starter fra bageste række, når Mexicos grandprix bliver sat i gang.
Forrest er Max Verstappen i pole position, men både de to Mercedes-kørere lige bagved og Verstappens mexicanske teamkollega Sergio Perez vil gøre alt for at overtage førstepladsen.
Mexicos grandprix begynder kl. 21.
Med en historisk sejr til Max Verstappen lukker vi denne liveblog.
Næste Formel 1-løb er om 14 dage i Brasilien.
Tak for denne gang.
1. Verstappen
2. Hamilton
3. Perez
4. Russell
5. Sainz
6. Leclerc
7. Ricciardo
8. Ocon
9. Norris
10. Bottas
11. Gasly
12. Albon
13. Zhou
14. Vettel
15. Stroll
16. Schumacher
17. Magnussen
18. Latifi
19. Alonso (udgået)
20. Tsunoda (udgået)
Kevin Magnussen slutter på 17. pladsen. Mick Schumacher blev nummer 16, 1,5 sekunder foran Magnussen.
Med aftenens sejr har Verstappen nu vundet 14 løb i samme sæson. Det er aldrig sket før i Formel 1-historien.
Max Verstappen kører over målstregen som vinder af Mexicos grandprix.
Hamilton bliver nummer to
Perez tager det nederste trin på podiet.
Men det bliver så efter alt at dømme endnu en P2 til Hamilton, også en markering over Russell, må man sige; når først der er tale om at køre om topplaceringerne, så er Hamilton bare giftig.
Ja, Hamilton har taget glansen lidt af Russell her i slutningen af sæsonen. Russell startede godt nok med at køre hurtigere end Hamilton, men Hamilton brugte i starten af sæsonen også meget energi og tid på at hjælpe Mercedes med at teste og udvikle raceren. Det kostede omgangstid at køre med forskellige dele for at komme med feedback. Efter Hamilton fokuserede på at få det bedste ud af bilen, så har han generelt set været hurtigst i teamet.
//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT
Daniel Ricciardo har en 10 sekunders straf hængende over hovedet, men han kører lige nu stærkt og er 9,8 sekunder foran Ocon. Så hvis Ricciardo fortsætter, så koster de 10 sekunders straf måske ikke placeringer, når løbet er slut.
Ærgerligt vi ikke fik lidt mere spænding i toppen - særligt mellem Verstappen og Hamilton - og håber Kevin lige får sneget sig forbi mini-Schumi inden det ternede flag..
Kevin Magnussen har endnu ikke fanget Schumacher. Der er nu kun 2,6 sekunder mellem de to, men desværre for Magnussen, så er der ikke mange omgange tilbage at kæmpe i. Så det ser svært ud for danskeren at få overhalet teamkollegaen.
Fernando Alonso er synligt frustreret over at måtte udgå med motorproblemer i sin Alpine-racer.
1. Verstappen
2. Hamilton
3. Perez
4. Russell
5. Sainz
6. Leclerc
7. Ricciardo
8. Ocon
9. Norris
10. Bottas
11. Albon
12. Gasly
13. Zhou
14. Vettel
15. Stroll
16. Schumacher
17. Magnussen
18. Latifi
19. Alonso (udgået)
20. Tsunoda (udgået)
Der er nu blot tre sekunder mellem Schumacher og Magnussen. Der er ikke VM-point på spil, men det er altid vigtigt at være den hurtigste internt i et team. Så det ville være godt for Magnussen, hvis han kunne overhale Schumacher og overtage 17. pladsen.
Det ser da ud til at blive 1-stops strategi på stribe næsten, og man skulle mene Mercedes regnede lidt for konservativt mht. at gå ud på hards i stedet for mediums..
Ja, Mercedes spillede sikkert med at gå på hard-dækket, men det ser ud til at være den forkerte strategi. Ricciardo får i hvert fald en del ud af soft-dækket lige nu. Han skal selvfølgelig 10 sekunder tilbage på grund af sin straf, men han viser, at medium til soft virker som den rigtige strategi.
Red Bull kørte soft til medium, mens Mercedes tog det sikre og langsomme valg med medium til hard. Det fortryder de nok nu. Begge kørere brokker sig over strategien over teamradioen.
//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT
Kevin Magnussen kører lige nu hurtigere end Schumacher. Der er nu 4,5 sekunder mellem de to Haas-kørere.
Hvad siger tidsforskellen mellem Verstappen og Hamilton, og hvad kan den give anledning til af teori mht. Verstappen's valg om at gå i pit til softs eller ej?
Verstappen har lige nu 12 sekunder ned til Hamilton. Så ikke nok til et tage et pitstop, der koster omkring 20 sekunder. Til gengæld har Verstappen ikke de store kvaler med at holde Hamilton på afstand. Lige nu i hvert fald. Men mon ikke Verstappen og Red Bull har styr på dæksliddet, så hollænderens medium-dæk ikke mister for meget fart til slut i løbet.
//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT