Tunesien
- 16Dahmen
- 6Bronn
- 4Meriah
- 3Talbi
- 20Dräger
- 24Abdi
- 17Skhiri
- 14Laidouni
- 23Sliti
- 7Msakni
- 9Jebali
Hvad skete der? Australien slog Tunesien – og det var godt for Danmark, der nu får nemmere ved at gå videre ved VM.
Vi lukker livebloggen ned, men HUSK nu, at Danmark spiller mod Frankrig klokken 17. Det er på TV 2 og TV 2 PLAY.
Følg desuden VM-dækningen på sport.tv2.dk.
Ha' en forrygende dag!
Jubiii - stort tillykke til AUS og så skal vi simpelthen bare vinde over Frankrig om 4 timer - nøj hvor jeg glæder mig til at se den kamp :-) Kommer nok til at sidde helt ude på kanten af sofaen med alt krydset :-)
Titlen som kampens bedste spiller går til Mitchell Duke, der scorede kampens eneste mål.
Det slutter her. Siebert fløjter for sidste gang her på Al Janoub Stadium, og Australien vinder dermed 1-0.
Det resultat bahager nok den danske landstræner, Kasper Hjulmand, der i går sagde, at han ville holde øje med denne kamp, inden Danmark selv går på banen klokken 17.00.
Det optimale resultat ville nemlig være en australsk sejr, og sørme om den ikke kom. Tak for det!
Australien spiser de tunesiske indlæg til morgenmad. Der skal høj kvalitet på, før det bliver farligt, og det er der sjældent.
Vi er dybt inde i tillægstiden.
FCK-keeper Matt Ryan igen frem til et tunesisk indlæg og holder tilmed fast i bolden. Han har stået en fejlfri kamp.
Tunesien belejrer Australiens felt, og en flok lettere rådvilde australiere har gang på gang held med at afværge de farlige situationer.
I den anden ende får Tunesiens Sassi gult kort for at stoppe en omstilling med hånden.
Mens Tunesien fortsætter det massive pres, viser kampens fjerdedommer, Said Martinez fra Honduras, at der er lagt seks minutter til.
Tunesien er farlige over kanterne, og et indlæg havner hos Wahbi, hvis afslutning bliver reddet af Ryan.
Det brænder på, men australierne står imod indtil videre.
Dagens bedste tackling står australske Souttar for. Med en perfekt timet glidende tackling stopper han det, der potentielt kunne have været et tunesisk friløber.
Kort efter er tuneserne igen farlige, men Slitis afslutning tæt for mål bliver blokeret.
Den tidligere FCM-spiller Awer Mabil kommer på banen. Det samme gør Baccus. Det gør de til fordel for fløjspillerne Leckie og Goodwin.
Tunesien er begyndt på lange indkast, men de store australiere er fremragende til at cleare bolden ud af farezonen.
Tunesien presser på og tilkæmper sig et hjørnespark.
Tuneserne vil igen-igen have straffespark. De mener, at der bliver begået en forseelse i feltet i forbindelse med hjørnesparket. Det bliver der dog ikke, og dommer Siebert fløjter kampen videre.
Her er Australiens store tilbud. Tunesiens kommer lige om lidt.
Dagens fremmøde på Al Janoub løber op i 41.823 personer, der har været med til at skabe en fremragende kulisse om den vigtige kamp.
Der er plads til 44.325 tilskuere.
Halløjsa🥳 Hvad vil det bedste resultat være for Danmark i Tunesien vs australien?
Australsk sejr. Uden tvivl.
Mvh Jacob
Australien skifter også. Karacic går ud til fordel for Degenek.
Kadri sender to nye spillere i aktion og tager OB-spiller Jebali og Bronn ud. Til fordel for dem går Khenissi og Kechrida på banen.
Det går stærkt nu. I venstre side af Australiens felt afslutter Msakni hårdt, men Matt Ryan redder.